Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skyld

Oprindelige forfattere CHKo, Garde og Moehl Seneste forfatter Redaktionen

skyld, det ansvar, et menneske pådrager sig ved at overtræde eller undlade at efterleve adfærdsregulerende regler, dvs. retsregler og moralske normer, og som ofte er grundlag for sanktioner imod overtræderne fra statsmagtens, samfundets eller sociale og religiøse gruppers side i form af fx fordømmelse, straf, udelukkelse eller erstatningsansvar.

Ved overtrædelse af retsregler pådrager den handlende sig juridisk skyld, og overtrædelse af individuelle eller offentlige moralske og religiøse regler medfører moralsk skyld. Ofte udløses hos den person, der har pådraget sig skyld, en følelsesmæssig reaktion i form af skyldfølelse og samvittighedsnag.

Der er stort set enighed om, at en person udelukkende pådrager sig skyld ved en handling, som ikke er udført under tvang, dvs. hvis den handlende kunne have handlet anderledes, og under forudsætning af, at han i handlingsøjeblikket var tilregnelig (se også retspsykiatri, tilregnelse, tilregnelighed og Howitzfejden).

Annonce

Derimod behøver handlingen ikke at være udført med forsæt; også handlinger udført i tankeløshed eller i manglende viden om konsekvenserne kan påføre den handlende skyld. Ved handlinger, som en person er forpligtet til at udføre i medfør af gældende retsregler og religiøse og moralske normer, kan vedkommende også pådrage sig skyld, nemlig hvis der er handlet i strid med overordnede normer som fx folkeret og menneskerettighederne. Skyldpådragende handlinger af denne type er ofte ikke forbundet med skyldfølelse.

Juridisk skyld

I erstatningsret betegner skyld eller brøde den grundlæggende betingelse for at pålægge erstatningsansvar uden for kontraktforhold (se også culpa) og i strafferet som hovedregel en betingelse for strafansvar.

Betydningen af skyld i strafferetten ses bl.a. i den strenge bedømmelse af forsøg på at begå en forbrydelse. Fx straffes drabsforsøg, selv når ingen skade er sket, normalt hårdere end uagtsomt drab. Både juridisk og moralsk skyld rummer en bebrejdelse, men et religiøst eller moralsk motiv udelukker ikke juridisk skyld. Omvendt kan et menneske fritages for juridisk skyld, men ikke for moralsk skyld.

Moralsk skyld

Moralsk skyld er den skyld, som en person pådrager sig ved at overtræde de moralske normer, som han selv og den gruppe, han tilhører, opfatter som objektive.

Ofte opfattes samvittigheden som den moralske instans, hvori mennesket dømmer sig selv, dvs. vurderer egne handlinger, som om de betragtes udefra og på baggrund af objektive normer. Herved opleves skylden som et ansvar, mennesket har pådraget sig, men ikke pålagt sig selv, dvs. at det er blevet skyldigt over for noget overindividuelt. Hvis dette opfattes som Gud, kan den moralske skyld, som det er tilfældet i den kristne tradition, opfattes som synd.

Psykologi

Hos visse mennesker udløses skyldfølelsen af blot tanken om en mindre forseelse, mens det hos andre kræver alvorlige handlinger. Skyld resulterer i nedsat selvfølelse, selvbebrejdelser og ofte et ønske om at sone eller gøre de reelle eller fantaserede skader gode igen.

Skyldfølelsen afhænger af evnen til indlevelse i andre (empati), hvilket adskiller den fra den beslægtede følelse af skam, hvor personen primært er opslugt af sig selv og sine egne følelser. Udviklingsmæssigt opstår skyld senere end skamfølelse, idet skyld fordrer udviklingen af et overjeg, der er sæde for personens idealer og samvittighed. Skyld opstår, når personens jeg ikke er i stand til at leve op til overjegets krav.

Hos neurotiske og depressive personer kan skyldfølelsen antage en urealistisk, overdreven, sygelig karakter og være baggrund for selvstraffende tanker og adfærd. Et forsvar imod skyldfølelser kan være reaktionsdannelse, hvor personen overdriver visse adfærdsformer, der er de modsatte af de skyldfremkaldende, fx overdreven venlighed som reaktion på aggression eller askese som reaktion på seksuelle tilskyndelser (se forsvarsmekanismer).

Evnen til at føle skyld har stor betydning for reguleringen af det sociale liv mellem mennesker, bl.a. fordi skyld udvikler ansvarsfølelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Henrik Koch, Peter Garde, Bo Møhl: skyld i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160713