Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Indonesien (Religion)

Oprindelig forfatter FM-K Seneste forfatter Redaktionen

Indonesien har ingen statsreligion. De store religioner, islam, kristendom, hinduisme og buddhisme, er ligeberettigede. Islam er dog landets dominerende religion, idet mere end 85% af befolkningen er muslimer, hovedsagelig sunnitter; Indonesien er dermed verdens største islamiske stat. De kristne, der er den største minoritetsgruppe, hinduer, buddhister og tilhængere af stammereligioner udgør ca. 12%.

Da muslimerne trængte frem i Indonesien i 1200-t., kom de i nær kontakt dels med oprindelig indonesisk religion, dels med hinduismen og buddhismen. Islam optog under sin fremtrængen mange træk fra disse religioner; fx er der blandt landbefolkningen på Java bevaret træk fra en oprindelig religion, mens en anden gruppe er præget af indisk religion. Over for disse grupper står de mere ortodokse tilhængere, der har et dybere kendskab til islam. På Bali er hovedparten af befolkningen hinduer.

Læs mere om Indonesien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede Møller-Kristensen: Indonesien (Religion) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97445