Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Leuenbergkonkordien

Oprindelige forfattere PN-H og SK-P Seneste forfatter Redaktionen

Leuenbergkonkordien, læreoverenskomst, vedtaget 1973 på et kirkemøde i Leuenberg (Schweiz) mellem lutherske, reformerte og unerede kirker samt valdensere og bøhmiske brødre. Overenskomsten opretter forkyndelses- og nadverfællesskab mellem Europas protestantiske kirker, der pga. forskelligt syn på nadveren, læren om Kristus og prædestinationen var gået adskilte veje ved Reformationen. Leuenbergkonkordien konstaterer, at den efterfølgende udvikling har medført en tilnærmelse, så de oprindelig udtalte gensidige lærefordømmelser ikke længere er relevante. I 2001 indmeldte Det Mellemkirkelige Råd den danske folkekirke i Leuenberg Kirkefællesskabet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peder Nørgaard-Højen, Steffen Kjeldgaard-Pedersen: Leuenbergkonkordien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116185