• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

inderlighed

Oprindelig forfatter NJC Seneste forfatter Redaktionen

inderlighed, hovedkategori i Søren Kierkegaards beskrivelse af den enkeltes eksistens.

Søren Kierkegaard løfter begrebet inderlighed ud af dets pietistiske sammenhæng og gør den til en eksistenskategori, der er at forstå som inder-lighed, som det at bringe sit indre, sin subjektivitet, i overensstemmelse med sandheden.

Kierkegaard kan derfor sidestille inderlighed med tilegnelse; men han kan på den anden side også forbinde den med fordoblelse. At inderliggøre troen er, kristeligt set, at fordoble den, at omsætte den i konkrete handlinger, således at den skjulte inderlighed gøres åbenbar i paradoksal kendelighed, hvorved de kristelige kollisioner med verden vil vise sig — i sidste ende i martyriet.

Annonce

Læs mere om Søren Kierkegaard.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Jørgen Cappelørn: inderlighed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97127