• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gentagelse

Oprindelig forfatter JGar Seneste forfatter Redaktionen

Søren Kierkegaard. Endnu mange år efter Søren Kierkegaards død kunne maleren Wilhelm Marstrand (1810-73), ligesom mange andre københavnere i hans generation, huske den spadserende og hyppigt samtalende Kierkegaard i Københavns gader. Efter erindringen udførte han i efteråret 1870 en række tegninger, såvel portrætter som helfigursfremstillinger af filosoffen. Marstrand blev muligvis tilskyndet hertil af vennen pastor Johannes Fibiger (1821-97). På denne tegning holder Kierkegaard sin paraply på ryggen, og hans ene bukseben stumper, en hentydning til det satiriske blad Corsarens karikaturer fra 1846, som Kierkegaard selv fandt meget ondskabsfulde. Privateje.

Søren Kierkegaard. Endnu mange år efter Søren Kierkegaards død kunne maleren Wilhelm Marstrand (1810-73), ligesom mange andre københavnere i hans generation, huske den spadserende og hyppigt samtalende Kierkegaard i Københavns gader. Efter erindringen udførte han i efteråret 1870 en række tegninger, såvel portrætter som helfigursfremstillinger af filosoffen. Marstrand blev muligvis tilskyndet hertil af vennen pastor Johannes Fibiger (1821-97). På denne tegning holder Kierkegaard sin paraply på ryggen, og hans ene bukseben stumper, en hentydning til det satiriske blad Corsarens karikaturer fra 1846, som Kierkegaard selv fandt meget ondskabsfulde. Privateje.

gentagelse, har som begreb fået en særlig prægning i Søren Kierkegaards lille bog Gjentagelsen, udgivet under pseudonymet Constantin Constantius i 1843.

Mens håbet retter sig mod en ukendt fremtid, og erindringen griber bagud efter en tabt fortid, udgør gentagelsen menneskets mulighed for at blive og forblive nærværende i det nærværende.

Dette udfoldes i Gjentagelsen i form af to forbundne fortællinger; den ene udstiller gentagelsen som et tomt og trivielt fænomen, mens den anden i tilknytning til beretningen om Job, hvem Gud fratog alt og gav alt igen, fremhæver gentagelsen som en etisk kategori, der i sidste instans er religiøst begrundet.

Annonce

Hos Søren Kierkegaard har gentagelsen som begreb udspillet sin rolle med Gjentagelsen, men strukturelt går det igen i det senere forfatterskabs filosofiske og teologiske bestemmelser af menneskets muligheder for at genvinde sin tabte umiddelbarhed i fornyet form.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Joakim Garff: gentagelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83146