• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

illuminationslære

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

illuminationslære, erkendelsesteoretisk opfattelse, som ca. 400 fik en markant udformning af Augustin med forlæg i nyplatonismen. For Augustin kan den menneskelige fornuft dømme om sanseindtryk, men ikke om de fornuftsandheder, der eksisterer uafhængigt af det enkelte menneske, fx matematiske love og etiske normer.

1. led illumination er afledt af latin illuminare, se illuminere.

Disse sandheder udspringer fra Gud, Universets højeste væsen, og erkendes ved illumination eller forestillinger, indpræget i sjælen (notiones impressae). Illuminationslæren blev videreudviklet og forsvaret af arabiske (Avicenna) og latinske lærde (Bonaventura).

I middelalderen stod læren over for den aristotelisk inspirerede "abstraktionsteori", hvorefter almenbegreber erkendes ved abstraktion fra sansedata.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
illuminationslære i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=96416