Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fronesis

Oprindelig forfatter KFrJ Seneste forfatter Redaktionen

fronesis, hos Platon betegner fronesis den dyd, der beror på sindelag, og som er forudsætning for alle "borgerlige" dyder. Hos Aristoteles er betydningen som oftest indskrænket til "praktisk fornuft", dvs. fornuftens indsigt i, hvad der bør gøres i en given situation.

Ordet fronesis kommer af græsk phronesis 'tankevirksomhed, indsigt', af phronein 'tænke'.

Fronesis er således en "forstandsdyd", mens selve viljen til at gøre det gode beror på de såkaldte moralske dyder; en given handling er således bestemt af en kombination af intellekt og vilje.

Fronesis forbinder det universelle med det partikulære, idet den kan levere en universel begrundelse for en partikulær handling.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Friis Johansen: fronesis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80283