• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

aristotelisme

Oprindelig forfatter SEbb Seneste forfatter Redaktionen

aristotelisme, filosofihistorisk betegnelse for holdninger eller bevægelser, som tager Aristoteles til forbillede. Med Andronikos fra Rhodos begyndte ca. 50 f.Kr. en græsk aristotelisme, der varede til Alexander fra Afrodisias ca. 200 e.Kr. Derefter blev aristotelisme og platonisme forenede; Aristoteles blev i senantikken brugt som ledestjerne i logik, fysik og moralfilosofi, mens Platon inspirerede metafysikken. Nogle forskere mener, at man i 1200-t.s Vesteuropa kan skelne mellem aristotelisme og en anden filosofisk retning, augustinismen, der fik sin inspiration fra Augustin. Aristotelismen finder de repræsenteret af fx Boëthius de Dacia og Thomas Aquinas, mens de ser fx Bonaventura som augustinist. Man taler også om aristotelisme i renæssancen og senere, især for at skelne Aristoteles-tilhængere fra Platon-tilhængere. Se også nythomisme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sten Ebbesen: aristotelisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40095