Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anaximander

Oprindelig forfatter Mejer Seneste forfatter Redaktionen

Anaximander, ca. 610 f.Kr.- 540 f.Kr., græsk filosof fra Milet i Lilleasien. Han var elev af Thales og den første, der beskrev sit filosofiske system i en bog; kun et enkelt citat er bevaret til nutiden, men hovedtrækkene af hans syn på verden og dens udvikling er kendt. Han udarbejdede også et verdenskort.

Verdens grundsubstans, arche, er en uafgrænset og udefinerbar masse, som Anaximander kalder apeiron. Apeiron er i evig bevægelse og guddommelig, og er det, hvoraf den sansede verdens modsætningspar er opstået: varm/kold, tør/fugtig m.fl. Tingene i den sansede verden opstår, ændrer sig og går til grunde som følge af modsætningernes evige kamp: "de lider straf og betaler erstatning til hinanden ifølge tidens forordning", dvs. at verden styres af en naturlov.

Vor verden blev udskilt af apeiron som en kugle af ild og luft og fik først efterhånden sin nuværende form, hvor jordkloden er som en ubevægelig søjletromle, placeret i centrum af guddommelige himmellegemer, som bevæger sig rundt i bestemte intervaller fra Jorden. Mennesket er resultat af en biologisk udvikling.

Annonce

Anaximander anvendte analogier fra matematik og dagligliv, empiriske iagttagelser og abstrakte argumenter i sin forklaring af verdens opbygning og udvikling.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Mejer: Anaximander i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37493