Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Averroës

Oprindelig forfatter SEbb Seneste forfatter Redaktionen

Averroës, arab. Ibn Rushd, 1126-1198, maurisk hoflæge, kadi og filosof. Sin største indflydelse fik Averroës, "Kommentatoren", i Vesteuropa 1240-1550 via latinske oversættelser af hans Aristoteles-udlægninger.

Han skrev også en gendrivelse af Algazels gendrivelse af filosofien. Algazel havde vist, at det var logisk muligt, at verdensordenen var anderledes, end filosofferne hævdede, men for Averroës krævedes der mere end frihed for selvmodsigelse for at kunne hævde, at noget er muligt.

Averroës bestred dog også filosoffen Avicennas teorier om emanation og om væsenets (essensens) uafhængighed af tilværelse (eksistens). At være ægte menneske var for Averroës at være filosof, men han mente ikke, at det enkelte menneske har sin private forstand; det har kun kontakt til en evig fælles forstand.

Annonce

Når Koranen tit udtrykker sig ufilosofisk (mytisk), er det ifølge Averroës af hensyn til almuen. Det er uafklaret, om han mente, at myterne alligevel fører almuen til sandheden, eller at de blot får det jævne folk til at opføre sig ordentligt. Se også arabisk filosofi.

Averroister

Averroister er europæiske tilhængere af Averroës' filosofi. Udtrykket bruges især om skolastikere fra 1200- og 1300-t., som mente, at man i videnskabelig sammenhæng måtte antage, at verden ingen begyndelse har i tid, og at det enkelte menneske ikke har en individuel forstand, mens de samtidig indrømmede, at man som kristen måtte antage det modsatte. Siger fra Brabant og Jean fra Jandun regnes som regel for averroister.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sten Ebbesen: Averroës i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42509