• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Boëthius

Oprindelige forfattere ASCh, PRy og SEbb Seneste forfatter Redaktionen

Boëthius, Anicius Manlius Severinus Boëthius, ca. 475-524, romersk filosof og embedsmand i Ostrogoterriget. Boëthius blev konsul i 510 og var magister officiorum fra 522. Han tilhørte det højeste romerske aristokrati; hans svigerfar var Symmachus. I 524 kom Boëthius i strid med kong Theoderik den Store, der fængslede ham og siden lod ham henrette.

Som fritidsbeskæftigelse gjorde Boëthius græsk filosofi og matematik tilgængelig på latin. Han oversatte og kommenterede det meste af Organon, dvs. Aristoteles' logik med indledning (Isagoge) af Porfyrios. Dertil kommer en kommentar til CicerosTopica og afhandlinger inden for logik, aritmetik og teologi (om Treenigheden, Kristi to naturer m.m.). Alle disse værker blev centrale for skolastikken, især i den tidlige fase (ca. 900-1200). I tiden mellem sin arrestation og død skrev Boëthius den opbyggelige Consolatio Philosophiae (Filosofiens trøst), som forblev populær læsning i mere end tusinde år.

Hans filosofi er neoplatonisk med inspiration fra Jamblichos, Proklos og især fra Porfyrios, hvis idé om det ønskelige i at forlige Aristoteles' tanker med Platons han tilsluttede sig.

Annonce

Boëthius er desuden forfatter til De institutione musica, der skildrer musikkens bestanddele og antikkens musikteorier; skriftet fik stor betydning for musikopfattelsen langt op i middelalderen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Søby Christensen, Peter Ryom, Sten Ebbesen: Boëthius i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48969