Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pierre Abélard

Oprindelig forfatter LON Seneste forfatter Redaktionen

Pierre Abélard, 1079-1142, fransk filosof og teolog, alment kendt for sit kærlighedsforhold til Héloïse, som skildres i brevform i den gribende selvbiografi Historia calamitatum, (Mine trængslers historie, ca. 1133; den seneste danske udgave er fra 1954).

Filosofisk ydede han sin hovedindsats inden for logikken. Efter studier hos Roscelin fra Compiègne kom han til Paris, hvor han ca. 1100 sluttede sig til Guillaume fra Champeaux' skole. Han kom snart i heftig diskussion med Guillaume om almenbegreberne (universalierne); Abélard hævdede en idépræget (konceptualistisk) forståelse over for Guillaumes realistiske forståelse.

Efter bruddet med Guillaume oprettede Abélard i 1102 en konkurrerende skole, og fra denne tid stammer hans berømmelse som filosof. I 1113 kastede han sig over teologien og tog undervisning hos den ansete Anselm fra Laon. Også Anselms undervisning skuffede ham, og han begyndte selv at forelæse over Bibelen. I Paris blev han huslærer hos kannikken Fulbert, hvis purunge niece Héloïse blev hans elev og elskerinde. Abélards digte til Héloïse blev offentligt kendt og meget populære, men de er ikke overleveret til nutiden. De elskende fik en søn i 1118. Deres kærlighed og ægteskab vakte furore i de nærmeste kredse, og efter brylluppet overfaldt Fulberts mænd Abélard og kastrerede ham. Herefter gik begge ægtefæller i kloster.

Annonce

På grund af sit teologiske debutarbejde om den guddommelige Treenigheds væsen blev Abélard i 1121 tvunget til at tilbagekalde sine kætterske meninger på konciliet i Soissons. De følgende år tilbragte han som benediktinermunk og som lærer i Quincey, indtil han i 1126 blev abbed for et kloster i Bretagne.

Fra begyndelsen af 1130'erne underviste han igen i Paris, hvor han skrev sine større logiske og teologiske værker. På foranledning af især Bernhard fra Clairvaux blev han atter anklaget for kætteri og dømt på konciliet i Sens i 1141. Hans forsøg på at anskueliggøre Guds Treenighed ved at påpege lighedspunkter mellem Treenigheden og den skabte verden anså modstanderne for at være menneskeforstandens formastelige forsøg på at vinde uretmæssig indsigt i Guds væsen.

Abélard vakte også anstød ved at forfægte en sindelagsetik, dvs. at hensigten bestemmer en handlings moralske værdi. Abélard døde en naturlig død og blev begravet i det nonnekloster, hvor Héloïse levede. Efter Den Franske Revolution blev hans og Héloïses jordiske rester overført til kirkegården Père-Lachaise i Paris. Se også nominalisme (middelalderlig).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lauge Olaf Nielsen: Pierre Abélard i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=31671