Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jean Buridan

Oprindelig forfatter SEbb Seneste forfatter Redaktionen

Skolastik. Den franske filosof Jean Buridan underviste fra 1320'erne til sin død ca. 1358 ved universitetet i Paris. På en side i et håndskrift, som formentlig er skrevet i Paris ca. 1370, findes denne lille tegning, der forestiller læreren Jean Buridan i færd med at undervise. Det er uvist, om der er tale om portrætlighed. Håndskriftet findes i Det Jagiellonske Bibliotek i Kraków.

Skolastik. Den franske filosof Jean Buridan underviste fra 1320'erne til sin død ca. 1358 ved universitetet i Paris. På en side i et håndskrift, som formentlig er skrevet i Paris ca. 1370, findes denne lille tegning, der forestiller læreren Jean Buridan i færd med at undervise. Det er uvist, om der er tale om portrætlighed. Håndskriftet findes i Det Jagiellonske Bibliotek i Kraków.

Jean Buridan, lat. Johannes Buridanus, ca. 1295-1358, fransk filosof, som fra 1320'erne underviste ved artesfakultetet (middelalderens forløber for de humanistiske fakulteter) ved universitetet i Paris. Han overgik aldrig til det fornemmere teologiske fakultet, måske fordi han syntes, at teologerne for ofte sammenblandede tro og videnskab. Buridan nød megen anerkendelse i sin samtid og blev to gange valgt til rektor. Hans tænkning påvirkede stærkt de næste 200 års filosofi, især i Mellem- og Nordeuropa, hvor undervisningen ofte byggede på værker af ham eller hans elever (Albert fra Sachsen, Nicole Oresme, Marsilius fra Inghen).

Buridans skrifter dækker næsten alle datidens filosofiske discipliner. I sine Consequentiae (Følgeslutninger) og Summulae Dialecticae (Håndbog i logik) viser han sig som en af tidens største logikere. Han holdt konsekvent på, at kun enkeltting eksisterer (nominalisme), og at en sætnings sandhed afhænger af, om der eksisterer noget, som dens begreber refererer til. Læren om reference (se supposition) har således en central stilling.

Videnskabelig erkendelse har ifølge Buridan sit udgangspunkt i erfaring og induktion. Induktionens spring fra enkelttilfælde til det almene anså han som formelt ugyldigt, men dog retfærdiggjort af en instinktiv tilbøjelighed som mennesker har til sandheden. Tilsvarende antog han i sin etik, at vi har en instinktiv tilbøjelighed til det gode.

Annonce

Han understregede også, at vores valg af handling ikke blot afhænger af stimuli. Det behøver altså ikke gå os som "Buridans æsel", der døde af sult, fordi det stod lige langt fra to bunker hø, der var lige store, og derfor ikke kunne bestemme sig for den ene frem for den anden (eksemplet er ikke Buridans, men tankegangen er hans).

Inden for fysikken er Buridan mest kendt for den teori, at et bevæget legemes bevægelse skyldes en kraft (impetus), som bevægeren overfører til legemet. Dette stred mod den ellers antagne aristoteliske bevægelsesteori.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sten Ebbesen: Jean Buridan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52399