Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

panteisme

Oprindelig forfatter CHKo Seneste forfatter Redaktionen

Caspar David Friedrich, Munken ved havet; maleri, 1808-10. Alte Nationalgalerie, Berlin. Kunst og filosofi fra ca. 1800, da romantikkens epoke nåede sin kulmination, vrimler med udsagn om, at natur og ånd er udtryk for det samme. Naturen opfattedes som synliggjort ånd. Motivet med det enlige menneske i naturen kan ses som udtryk for en længsel efter den idealtilstand, hvor ånden i naturen og i mennesket bliver ét. Tanken om et åndløst, ubesjælet Univers måtte vække gysen; da Heinrich von Kleist så dette maleri, skrev han i 1810: Intet kan være mere forstemmende eller ubehageligt end denne stilling i verden: at være den eneste gnist af liv i dødens vældige rige, det enlige midtpunkt i en enlig kreds.

panteisme, begreb dannet i 1700-tallets begyndelse for den opfattelse, at Gud er i alt, eller at Gud er identisk med verden.

Inden for renæssancens nyplatonisme hævder fx Nicolaus Cusanus, at verden er en udfoldelse af Guds væsen, og Giordano Brunosmonisme har ligeledes klare panteistiske træk.

Baruch Spinozas identifikation af Gud med naturen, dvs. hans lære om Guds immanens i verden, betragtes som prototypen på panteisme.

Annonce

Ordet panteisme er dannet af pan-, se pan(to)-, og græsk theos 'gud' og -isme.

Denne prototype har haft betydning for F.W.J. Schellings identitetsfilosofi, i hvilken ånd opfattes som usynlig natur og natur som synlig ånd, og for G.W.F. Hegels opfattelse af virkeligheden som den absolutte og immanente ånds selvudfoldelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Henrik Koch: panteisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138255