Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

det absolutte

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

det absolutte, grundbegreb i den klassiske metafysik, som siden Platon har søgt det absolutte som erkendelsens mål. Baruch Spinoza kaldte det "substansen" eller det "som eksisterer og begribes i kraft af sig selv".

Dette opfattes almindeligvis som identisk med begrebet Gud, men Spinozas opfattelse af det absolutte førte ham til den overbevisning, at der ikke er nogen natur uden for Gud: Gud og naturen er identiske.

Begrebet det absolutte kommer af latin absolutus, perf. part. af ab-solvere 'løse fra'.

Immanuel Kant mente, at en erkendelse af det absolutte — forstået som det ubetingede — ligger uden for den menneskelige erkendelses rækkevidde; det bliver derfor et erkendelsesideal, som aldrig kan nås, men som alligevel må søges opretholdt.

Annonce

Marxistisk orienterede tænkere som Max Horkheimer og Theodor W. Adorno er enige med Kant i dette. G.W.F. Hegel genindførte begrebet i metafysikken og specificerede det, idet han skelnede mellem "den absolutte viden", "den absolutte idé" (i logikken) og "den absolutte ånd" (i verdensudviklingen).

Søren Kierkegaard tog afstand fra muligheden af at kunne erkende det absolutte, og de logiske empirister, blandt dem Rudolf Carnap, kaldte begrebet meningsløst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
det absolutte i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=32048