• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kognitiv

Oprindelig forfatter CB-P Seneste forfatter Redaktionen

kognitiv, det, som angår viden eller det erkendelsesmæssige. Kognitiv psykologi beskæftiger sig således med bevidsthedsfænomener, der angår erkendelsen modsat fx det viljes- eller driftsmæssige.

Sprogfilosofisk kaldes deskriptive (beskrivende) sætninger, som kan være sande eller falske, for kognitiver, eller man siger, at de har kognitiv mening. De deskriptive sætninger har altid en kognitiv mening, mens ikke-deskriptive sætninger, hvis de overhovedet har en mening, siges at have en non-kognitiv mening. Således fx sætninger, der udtrykker en ordre (Luk døren!) eller på anden måde kan bruges til at udføre en talehandling (Jeg døber dig Petrea).

Se også kognitivisme, kognition, kognitionsforskning, kognitionspsykologi, kognitiv antropologi og kognitiv lingvistik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Bengt-Pedersen: kognitiv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107911