• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

eksistentialisme

Oprindelig forfatter SHaK Seneste forfatter Redaktionen

Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre.

Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre.

eksistentialisme, omtrent det samme som eksistensfilosofi, men bruges ofte til at betegne en mere populær ideologi eller livsanskuelse, der bygger på eksistensfilosofien.

Begrebet er især blevet præget af J.-P. Sartre, hvis filosofi i tiden umiddelbart efter 2. Verdenskrig blev et modefænomen; den påvirkede litteratur, teater og film og kom til udtryk i en særlig livsstil blandt yngre intellektuelle.

"Eksistentialisterne" frekventerede caféer og jazzklubber; i overensstemmelse med Sartres teorier anså de verden for meningsløs (absurd), og de reagerede på dette med alvorsfulde miner og en heroisk-patetisk selvforståelse.

Annonce

Ifølge eksistentialismen er hvert enkelt menneske ansvarligt for hele resten af menneskeheden. Sartres påstand, at mennesket realiserer sig selv gennem sine handlinger, blev omsat i et konkret venstreorienteret politisk engagement.

Albert Camus.

Albert Camus.

I eksistentialismens storhedstid i 1940'erne og 1950'erne var Sartre og Simone de Beauvoir blandt dem, der tegnede retningen, foruden Albert Camus, om end han frabad sig at blive kaldt "eksistentialist".

Fra Paris bredte strømningen sig til det meste af Europa. I Danmark var bl.a. kredsen omkring tidsskriftet Heretica tydeligt påvirket af eksistentialismen. Det samme kan siges om det absurde teater (Beckett, Ionesco) og den ny bølge i fransk film omkring 1960 (Alain Resnais og Louis Malle); i mange tilfælde var der dog næppe tale om nogen direkte påvirkning fra Sartres filosofi, men snarere om uafhængige udtryk for en fælles eksistentialistisk tidsånd.

Fra filosofisk side blev eksistentialismen gennemgående mødt med skepsis; man betragtede den som en vulgær udgave af eksistensfilosofien og tog anstød af dens karakter af modestrømning.

Sartres programskrift L'Existentialisme est un humanisme (1946, da. s.å.) blev imødegået af Martin Heidegger, der i Brief über den "Humanismus" fra samme år (da. 1988) understregede forskellene mellem sin egen og den eksistentialistiske tænkning.

Hvad der især faldt Heidegger og andre kritikere for brystet, var, at Sartre åbenlyst bekendte sig til en form for subjektivisme og med sin ekstreme frihedsdyrkelse tilsyneladende overså de påvirkninger af sproglig, social og økonomisk art, som mennesket altid er udsat for.

I løbet af 1960'erne satte dette synspunkt sig igennem i den offentlige debat, og marxismen og strukturalismen afløste eksistentialismen som den dominerende tankestrømning.

I 1900-tallets sidste årtier har eksistentialismen dog været genstand for en stigende interesse, hvilket formentlig skal ses i forbindelse med marxismens dalende popularitet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Harnow Klausen: eksistentialisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=69021