• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frankfurterskolen

Oprindelig forfatter SHaK Seneste forfatter Redaktionen

Frankfurterskolen, kreds af tyske filosoffer, sociologer og andre intellektuelle med tilknytning til det halvprivate Institut für Sozialforschung, grdl. 1923 i Frankfurt am Main.

Man skelner gerne mellem to generationer inden for Frankfurterskolen: En ældre, bestående af Herbert Marcuse, Max Horkheimer, Theodor W. Adorno, Erich Fromm mfl. (også Walter Benjamin havde en forbindelse til kredsen), og en yngre, hvis hovedskikkelse er Jürgen Habermas, og som desuden tæller Oskar Negt (f. 1934), Alfred Schmidt mfl.

Alle repræsentanter er fælles om forsøget på at udarbejde en særlig "kritisk teori", dvs. en omfattende samfundsteori, der skal forene resultaterne fra filosofi, sociologi, psykologi m.m.

Annonce

Den kritiske teori adskiller sig fra de traditionelle videnskabelige teorier ved at tilsidesætte kravet om værdifrihed, idet den tværtimod tilstræber at frigøre mennesket fra samfundsmæssig tvang og undertrykkelse; den er en engageret og "emancipatorisk" teori.

Dette alternative syn på videnskabens opgave er bl.a. inspireret af Marx og Freud, og Frankfurterskolen betegnes ofte som en nymarxistisk retning. De forskellige bidrag til udarbejdelsen af den kritiske teori blev offentliggjort i Zeitschrift für Sozialforschung (1932-41).

Efter 1933, da nazisterne kom til magten, blev kredsen tvunget i eksil, først i Genève og Paris, siden i New York. I 1950 genåbnede Horkheimer og Adorno Institut für Sozialforschung i Frankfurt. Erfaringerne fra nazismen, 2. Verdenskrig, Sovjetkommunismen og den amerikanske kapitalisme havde imidlertid gjort dem mere pessimistiske mht. muligheden af at forandre samfundet, og de helligede sig nu en mere eksklusiv form for filosofi.

1960'ernes ungdomsoprør bidrog til at gøre Frankfurterskolen kendt i en bredere offentlighed, men splittede samtidig kredsen. Marcuse hilste oprøret velkomment og blev hyldet som en af dets åndelige fædre, mens Adorno og Horkheimer ligesom Habermas tog skarp afstand fra det.

Frankfurterskolens anden generation har været præget af en mere konstruktiv og forsonlig holdning. Dette gælder især Jürgen Habermas, som har forsøgt at realisere idéen om en kritisk samfundsteori ved at gøre brug af fx moderne analytisk sprogfilosofi, sociologi og udviklingspsykologi.

Både Habermas' kritik af den ældre Frankfurterskoles tænkning, som han finder for unuanceret, og hans midtsøgende linje i politiske spørgsmål har imidlertid kaldt skarpe reaktioner frem hos kredsens mere ortodokse tilhængere.

Den såkaldte Hannoverskole, bl.a. Oskar Negt, stod i 1970'erne for en mere markant venstreorienteret udgave af den kritiske teori.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Harnow Klausen: Frankfurterskolen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79334