Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Charles W. Morris

Oprindelig forfatter CB-P Seneste forfatter Redaktionen

Charles W. Morris, Charles William Morris, 1901-1979, amerikansk filosof, professor i Chicago og Florida. På baggrund af logisk positivisme tilsat et anstrøg af behaviorisme udviklede Morris med Foundations of the Theory of Signs (1938) og Signs, Language, and Behavior (1946) Charles S. Peirces tegnlære til en almen semiotik.

Berømt er Charles W. Morris' opdeling af semiotikken i tre grunddiscipliner: 1) syntaks, der beskæftiger sig med de formelle regler i et tegnsystem, 2) semantik, der omhandler relationen mellem tegnet og det, som tegnet står for, og 3) pragmatik, der undersøger forholdet mellem tegn og brugerne af disse tegn.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Bengt-Pedersen: Charles W. Morris i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127661