• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.G. Fichte

Oprindelig forfatter SHaK Seneste forfatter Redaktionen

J.G. Fichte portrætteret i år 1800, da han havde måttet opgive sit professorat i Jena og var flyttet til Berlin. Kridttegning af Friedrich Bury.

J.G. Fichte portrætteret i år 1800, da han havde måttet opgive sit professorat i Jena og var flyttet til Berlin. Kridttegning af Friedrich Bury.

J.G. Fichte, Johann Gottlieb Fichte, 19.5.1762-27.1.1814, tysk filosof. Som væversøn med gode evner blev Johann Gottlieb Fichte bemærket af en godsejer, der sørgede for hans uddannelse. Efter sin velgørers død måtte han afbryde teologistudiet og ernære sig som huslærer.

I 1790 stiftede han bekendtskab med Immanuel Kants filosofi, der kom til at præge ham afgørende. Året efter besøgte han Kant i Königsberg; da denne ikke viste sig imødekommende, søgte Fichte at gøre indtryk på ham med et filosofisk skrift. Versuch einer Kritik aller Offenbarung udkom anonymt i 1792 og blev af mange antaget for at være Kants længe ventede religionsfilosofiske værk. Da forfatterens identitet blev afsløret, var Fichte med ét slag kendt i litterære tyske kredse.

Johann Gottlieb Fichte var 1794-99 professor ved universitetet i Jena, hvor hans liberale synspunkter og utraditionelle forelæsningsstil med foredrag af egne tanker gjorde ham afholdt blandt de studerende. I 1799 tvang beskyldninger om ateisme ham til at opgive professoratet, hvorefter han i en årrække levede som forfatter og privatdocent i Berlin.

Annonce

J.G. Fichte. Portræt af  J.G. Fichte, Friedrich Schleiermacher, tysk evangelisk teolog, Friedrich Ludwig Jahn, tysk gymnastikpædagog og forfatter, og Ernst Moritz Arndt, tysk historiker, forfatter og politiker. Kunstner og årstal ukendt.

J.G. Fichte. Portræt af J.G. Fichte, Friedrich Schleiermacher, tysk evangelisk teolog, Friedrich Ludwig Jahn, tysk gymnastikpædagog og forfatter, og Ernst Moritz Arndt, tysk historiker, forfatter og politiker. Kunstner og årstal ukendt.

Da Napoleons tropper besatte Preussen, flygtede han via Königsberg til København, hvor han opholdt sig i 1807. Samme år vendte han tilbage til Berlin og holdt der sine berømte Reden an die deutsche Nation (1808), som gav stødet til den nationale vækkelse i Tyskland. Da universitetet i Berlin grundlagdes i 1810, blev han professor dér. Under krigen mod Napoleon 1813 (se Napoleonskrigene) meldte han sig til landeværnet. Han døde af en infektion, som hans kone, Johanna Marie Fichte (1755-1819), der arbejdede på et lazaret, havde smittet ham med.

Johann Gottlieb Fichte var i mere end én forstand en idealistisk tænker. Som menneske var han samvittighedsfuld og kompromisløs. Adskillige gange gav han afkald på materielle fordele, fordi han nægtede at fravige sine synspunkter, men han var også sårbar og ærekær. I filosofien ændrede han Kants lære i retning af subjektiv idealisme. Alt måtte forklares ud fra jeget; han anerkendte ingen bevidsthedsuafhængig "ting-i-sig-selv".

I sit første hovedværk, Grundlagen der gesamten Wissenschaftslehre (1794), prøver Fichte således at vise, at den magt, som "ikke-jeget" (dvs. omverdenen) udøver over jeget, kun er tilsyneladende; også den er dybest set udtryk for jegets egen vilje, nemlig viljen til selvbegrænsning. Gennem sin uendelige stræben efter at realisere dét, som bør være, kan jeget hævde sig som absolut og derved triumfere over ikke-jeget. Denne heroiske subjektivisme har klare paralleller til samtidens litterære Sturm-und-Drang-bevægelse.

J.G. Fichtes grav (th.) på Dorotheenstädtische Friedhof i Berlin-Mitte. Tv. ses hustruen Johanna Marie Fichtes grav. Foto fra 2011.

J.G. Fichtes grav (th.) på Dorotheenstädtische Friedhof i Berlin-Mitte. Tv. ses hustruen Johanna Marie Fichtes grav. Foto fra 2011.

I de senere udgaver af sin videnskabslære, der findes i ca. 15 versioner, behandler Fichte i mere teoretisk form forholdet mellem bevidsthed og omverden, fx ved at påpege, at bevidstheden må rumme et primitivt, førrefleksivt niveau. Efter ca. 1800 tog hans tænkning en overraskende vending. Han opgav idéen om jegets almagt og gjorde i stedet jeget afhængigt af en guddommelig instans. Med en sådan "idealisme relativ til Gud" foregreb han den sene Friedrich Wilhelm Joseph Schellings og Søren Kierkegaards positioner.

Politisk var Johann Gottlieb Fichte liberal; han arbejdede for indførelsen af repræsentativt demokrati og var kendt som "revolutionsven". Han påvirkede den nationale bevægelse i Tyskland, men forblev selv tilhænger af en universel fornuft og moral.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Harnow Klausen: J.G. Fichte i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75526