Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Auguste Comte

Oprindelige forfattere CB-P og JoSu Seneste forfatter sthornval

Auguste Comte. Samtidigt fransk litografi. Comte fik vidtrækkende betydning for fransk videnskab og åndsliv i 1800-t.s slutning, ikke mindst for sociologen Émile Durkheim.

Auguste Comte. Samtidigt fransk litografi. Comte fik vidtrækkende betydning for fransk videnskab og åndsliv i 1800-t.s slutning, ikke mindst for sociologen Émile Durkheim.

Auguste Comte, Isidore Marie Auguste François Xavier Comte, 1798-1857, fransk filosof og sociolog, uddannet polytekniker. Auguste Comte skabte betegnelserne positivisme og sociologi, og han regnes blandt sociologiens grundlæggere.

Comte hævdede, at al videnskab udelukkende skal baseres på det positive, dvs. det erfaringsmæssigt givne. Al sand viden er blot en systematisering af rent empiriske data; enhver søgen bag ved det empirisk givne er en tilbagevenden til et forladt stadium i menneskehedens åndelige udvikling. I årene 1829-46 holdt han sine berømte forelæsninger, der resulterede i Cours de philosophie positive (6 bd., 1830-42), der er hans hovedværk.

Ifølge Comte gennemløber den menneskelige erkendelse tre stadier: 1) det teologiske stadium, hvor man forklarer alle fænomener som virkninger af gudernes indgriben, 2) det metafysiske stadium, hvor man forklarer fænomenerne ved abstrakte og skjulte kræfter, og 3) det positive stadium, hvor man er nået frem til sand viden. Her forklarer man alene ud fra naturlove, dvs. ud fra konstaterede sammenhænge inden for det positivt givne, uden at man postulerer en skjult, metafysisk virkelighed bag den sanselige verden. De positive videnskaber har et praktisk formål, idet de gør det muligt at forudsige og beherske både naturen og det sociale liv. Hver enkelt videnskab gennemløber de tre faser; fysikken havde på Comtes tid nået det positive stadium, mens videnskaben om samfundet (sociologi) hidtil havde været metafysisk.

Annonce

Videnskaberne rangordnes fra det enkle (matematik, astronomi) over det mere sammensatte (fysik, kemi, biologi) til kompleksitetens højdepunkt (sociologi, også kaldet "socialfysik"). Sociologiens genstandsområde er ikke individet, men familien og gruppen. Sociale forhold skal studeres objektivt, som om de var "ting", dvs. naturfænomener; derved vil sociologien blive udgangspunkt for en socialteknologi, der kan løse de samfundsmæssige og politiske problemer. En sådan tankegang viser Comte som en af arvtagerne efter de utopiske socialister (fx Claude Henri Saint-Simon og Charles Fourier).

Auguste Comte inddelte sociologien i den statiske sociologi, der har som opgave at beskrive elementerne i et samfund på et givet historisk tidspunkt, og den dynamiske, der søger at finde love for, hvorledes samfundet har udviklet sig historisk. Hans dynamikopfattelse af samfundsudviklingen var parallel til hans opfattelse af den menneskelige erkendelsesudvikling, og gennem de sociologiske specialdiscipliner religion, etik og økonomi mente Comte at kunne udlede én universel lovmæssighed for alle samfunds udvikling.

I Système de politique positive (1851-54) udviklede Auguste Comte bl.a. en verdslig religion, "menneskehedens religion", der dyrkede samfundet som "Det højeste væsen", se civilreligion.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Bengt-Pedersen, Jon Sundbo: Auguste Comte i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=58456