Interdikt er inden for den romerskkatolske kirke et forbud mod at afholde prædiken, sakramentsforvaltning og kristen begravelse. Forbuddet, der har karakter af disciplinærstraf eller tvangsmiddel, kan rettes mod en eller flere personer eller mod sogne, stifter eller stater. Kompetencen til at lyse interdikt over stater eller bispedømmer tilkommer enten paven eller almindelige kirkemøder, mens lokale biskopper kan lyse interdikt over sogne, persongrupper eller enkeltpersoner.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet interdikt kommer af latin interdictum 'forbud', af interdicere 'forbyde, gøre indvendinger'.
Interdikt anvendtes hyppigt i middelalderens stridigheder mellem konge og kirke; fx medførte Erik 6. Menveds fængsling af ærkebiskop Jens Grand, at paven i 1297 lyste interdikt over Danmark.
I nyere tid er interdikt sjældent og næsten udelukkende blevet brugt mod enkeltpersoner, sogne eller organisationer i interne kirkelige konflikter.
Interdikt bruges også i romerretten om en art befaling; se interdikt – retsordre.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.