Empiriokriticisme er en videnskabsteoretisk retning inden for den tysk-østrigske positivisme; Richard Avenarius og Ernst Mach er dens kendteste repræsentanter.

Faktaboks

Etymologi
Ordet empiriokriticisme er sammensat af empiri og kriticisme.

Udgangspunktet er fænomenalistisk, idet al erkendelses grundlag er ren sanseoplevelse, fx isolerede farve-, lyd- og lugtoplevelseselementer, som al erkendelse skal kunne reduceres til.

Ethvert begreb om fx en krop, en bevidsthed eller et atom er blot en logisk konstruktion ud fra sådanne elementer. De logiske konstruktioner er i en vis forstand "fiktive", og ligesom naturlovene vurderes de instrumentalistisk, dvs. ud fra deres hensigtsmæssighed i kampen for overlevelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig