zoon
Zoon, (gr. zoon), levende væsen; dyr.
Zoon, (gr. zoon), levende væsen; dyr.
Zoon politikon, (gr. 'samfundsvæsen'), Aristoteles' betegnelse for de dyrearter, hvis individer har en fælles, samfundsbyggende udfoldelse, fx bien, myren og mennesket. I sine værker Etikken og Politikken begrunder han nærmere, at mennesket fra naturens hånd er et zoon politikon i
Antropozoisk formation, (af gr. antropo- + zoon 'levende væsen'), inden for geologi jordlag, i hvilke der er fundet menneskerester.
Endozoisk, (af gr. endo- + zoon levende væsen), om snylter, som lever inden i et dyr.
zoon 'dyr'), endemi, ældre udtryk for sygdomsforekomsten i en husdyrpopulation målt over en periode, fx en måned eller et år. Enzootisk/endemisk forekomst af en sygdom betyder, at sygdommen i den pågældende periode optræder med nogenlunde konstant hyppighed, såkaldt prævalens. Se
Eozoisk, (af gr. eo- + zoon dyr), inden for geologi fra en tid før kambrium.
Eozoon, (af gr. eo- + zoon dyr), en dannelse, der oprindelig fejlagtigt antoges at hidrøre fra de første dyr på jorden.
Epizoon, (gr. epi- + zoon dyr), dyr, som lever uden på et andet; snyltedyr.
Geozoon, (gr. geo- + zoon levende væsen, dyr), landdyr.
Hydrozoer, (af hydro- og gr. zoon 'dyr'), se polypdyr og smågopler.