xylografisk
Xylografisk, (se xylografi), knyttet til xylografi.
Xylografisk, (se xylografi), knyttet til xylografi.
udenlandsrejse 1837-38, under hvilken han tilegnede sig xylografien, stiftede han i 1840 sit xylografiske institut i København. Andreas Flinch huskes især for reproduktioner af J.Th. Lundbyes, P.C. Skovgaards og Lorenz Frølichs forlæg samt for Flinchs Almanak, der udkom 1842-68.
Flinch og på Kunstakademiet 1834-46 grundlagde han 1849 et xylografisk værksted i København, hvorfra der også blev drevet kunsthandel, salg af kunstnerrekvisitter og forlag. Axel Kittendorff udførte illustrationer til især nationalhistoriske bogværker, bl.a. A. Fabricius' Illustreret Danmarkshistorie (1854-55).
xylografiske bogillustrationer kun af vignetstørrelse. Med det problem løst fik xylografien også indpas i aviser og tidsskrifter og medvirkede til en forrygende vækst i billedpressen i hele den vestlige verden. Fotografien kommer til hjælp Væksten steg yderligere efter at man
xylografiske stokke, og en anledning for forlag til at handle med udenlandske forlag om støbte klichésæt til illustrering af et fælles billedværk på forskellige sprog. Hvad man kalder samtryk. Læs mere i Den Store Danske stereotypi (grafisk) Luigi Galvani galvanokaustik
xylografiske trykplader) efterhånden ud af dansk billedreproduktion. Som en af de første aviser i Europa trykte Vendsyssel Tidende med autotypier fra den 20. juli 1889. I nutidig sprogbug anvendes ordet "kliché" dog ofte uspecifikt om enhver slags trykplade. Læs mere
xylografiske stokke til billedtryk. Så gik mange, store forlag sammen om at udgive billedværker trykt med støbte kopier af de samme træstokke til udgaver med teksten på hvert lands sprog. Teknikken blev meget udbredt og var en vigtig grund til
erstattede danskeren Christian Piils kemitypi fra 1840'erne. I slutningen af 1800-tallet udfasede stregklichéen den xylografiske skæring af træstokke til gengivelse af stregtegninger, og blev standard til gengivelse af stregtegninger i bogtryk Læs mere i Den Store Danske kemigrafi
xylografiske gengivelser af dyr og fugle i bøger, som – modsat finere, litografiske plancheværker – var til at købe for almindelige borgere, bragte zoologisk viden bredt ud i samfundet og var en inspiration til grundlæggelsen af Englands første zoologiske have i 1828. Thomas
xylografiske bogillustrationer i romantikkens ånd. Som en af sin tids mest populære tegnere bidrog Johannot med 3000 vignetter til mere end 150 bøger. Blandt hans værker er illustrationerne til 1837-udgaven af Cervantes' Don Quijote og til samtidige romaner af