x-akse
Inden for matematik er \(x\)-aksen den vandrette akse i et retvinklet koordinatsystem. Læs mere i Den Store Danske y-akse
Inden for matematik er \(x\)-aksen den vandrette akse i et retvinklet koordinatsystem. Læs mere i Den Store Danske y-akse
x,y,z) \). De tre akser skal være i højrestilling: Griber man om z-aksen med højre hånd, så de fire fingre peger i retning fra x-aksen til y-aksen, da vil tommelfingeren pege i z-aksens retning. I
x ′ = x−vt, y ′ = y, z ′ = z, t ′ = t, hvor v er den hastighed, hvormed systemet S′ bevæger sig ud ad x-aksen i systemet S. Da Newtons love for den ikke-relativistiske mekanik udtrykkes ved accelerationer og kræfter, vil
Inden for matematik er \(y\)-aksen den lodrette akse i et retvinklet koordinatsystem. Læs mere i Den Store Danske x-akse
X er den imaginære del af impedansen, dvs. den størrelse, som er anført i parentesen efter i, og som kan aflæses på y-aksen, der viser størrelsen af den komplekse del af tallet, (Im(Z)). Resistansen R aflæses på x
x-aksen i diagrammerne vendt sådan, at de varme blå stjerner er til venstre, og de kølige røde er til højre. Rødfarvning på grund af lysets passage igennem interstellart stof forskyder stjernerne i farve-lysstyrke diagrammet. Mængden af forskydning er
x-aksen og grafen for en positiv kontinuert funktion på et afsluttet, begrænset x-interval er Jordan-målelig, se Jordans kurvesætning. Arealet kan udregnes ved integration af den givne funktion over intervallet. I målteorien udvides arealbegrebet til endnu større klasser
x-akse, siges at udføre en simpel harmonisk svingning, når dens forskydning x i forhold til aksens nulpunkt varierer med tiden som \[x = A \cdot \sin (\omega t)\] Her er \(A\) svingningens amplitude, og \(\omega\) vinkelfrekvensen, som er \(2 \pi
x-akse repræsenterer tid, y-aksen alder. Livsforløbet for ethvert individ er fremstillet ved en ret linje, som i en lukket befolkning begynder på fødselstidspunktet. Linjen repræsenterer således sammenhængen mellem tid og eksakt alder for det enkelte individ. Hvis der
x_0\) og \(x_1\), der kaldes "falske løsninger". Reglen går ud på at forbedre disse tilnærmelser ved at finde den \(x\)-værdi, \(x_2\), hvor korden gennem de to punkter \((x_0, f(x_0))\) og \((x_1, f(x_1))\) skærer x-aksen