vranglære
Vranglære, falsk lære, især brugt teologisk om et dogmatisk standpunkt, der er fordømt af kirken. Se kætteri.
Vranglære, falsk lære, især brugt teologisk om et dogmatisk standpunkt, der er fordømt af kirken. Se kætteri.
vranglære blandt folket. Da Eckhart nærede mistillid til de biskoppelige inkvisitorers faglige kundskaber, appellerede han i 1327 til paven i Avignon og drog selv dertil. Flere gange forsvarede han sig energisk mod anklagerne for kætteri; pave Johannes 22.s fordømmelse
i 1147-48 søgte Vilhelm fra Saint Thierry og Bernhard fra Clairvaux at få pave Eugen 3. til at dømme Gilbert for vranglære. Under dramatiske omstændigheder og med lærdom såvel som god politisk sans tilbageviste Gilbert angrebet og undgik at blive dømt.
vranglære ved universitetet; arbejdet resulterede i en kirkelig fordømmelse, som bl.a. syntes rettet imod Thomas Aquinas' værker. Som sekulargejstlig engagerede Henrik sig i diskussionen om tiggermunkenes ret til at høre skriftemål, og pga. sine voldsomme udfald imod de nye ordner
vranglære, dels mod et doketisk kætteri (af gr. dokein 'at synes'), ifølge hvilket Jesus ikke var virkeligt menneske — både hans legemlighed og hans død var kun tilsyneladende (se doketer); dels mod dem, der synes at indordne kristendommen i jødedommen og
kristnes tro på ham som Guds søn og hans død på korset afvises udtrykkeligt som vranglære. I stedet blev Isa udfriet fra korset og bragt til himmels af Gud, og på dommedag skal han vende tilbage og kæmpe mod Antikrist.
vranglære. Fra NT kendes separatistiske partidannelser, der truer med at splitte den kristne menighed (1.Kor. 1,10ff; 11,18f). I nyere tid forudsætter begrebet kætteri, at trossandheder er eller bliver formuleret i læresætninger, dogmer, bekendelser o.l. til beskyttelse af den
vranglære og fremhæver kristendommen som den sande lære. Hans lille skrift De mortibus persecutorum (da. Forfølgernes død, 1971), der blev genfundet og udgivet i 1679, fik stor betydning for den moderne opfattelse af de romerske kristenforfølgelser, fordi Lactantius kun omtaler
vranglære. I 1890'erne var Planck optaget af at forene termodynamikken og den elektromagnetiske strålingsteori i håb om at nå en dybere forståelse af begrebet irreversibilitet. Han betragtede den såkaldte hulrumsstråling eller sortlegemestråling som nøglen hertil, bl.a. fordi dens energifordeling
vranglære som fx arianismen (se den arianske strid). Liturgien har derfor været genstand for en gradvis udvikling; det var fx dens form omkring 1500, der blev lagt til grund for den lutherske gudstjeneste (se højmesse). En vigtig indsats skyldtes pave