vinterhvede
er hvede, der sås om efteråret. I Danmark udgøres langt den største del af den dyrkede hvede af vinterhvede. Læs mere i Den Store Danske vintersæd
er hvede, der sås om efteråret. I Danmark udgøres langt den største del af den dyrkede hvede af vinterhvede. Læs mere i Den Store Danske vintersæd
vinterhvede, som sås om efteråret; kun ca. 16.000 hektar er forårssået vårhvede. Tidligere var arealerne med hvede langt mindre, men i 1980'erne udvidedes dyrkningen, bl.a. som følge af krav om, at en stor del af arealet på hver enkelt
vinterhvede, der høstes som helsæd, hakkes og ensileres runkelroer, der tidligere var mere almindelige som hakket foder. Tidligere anvendtes flere affaldsprodukter fra landbruget, fx ærtehalm, og man høstede løv og grene, som blev tørret til vinterfoder (løvfoder) Kraftfoder Kraftfoder har
til dyrkning af majs, dels at det er lettere for landmanden at håndtere afgrøder, der ligger over jorden. Til grovfoder regnes desuden helsæd, hvor hele planten, fx vårbyg eller vinterhvede, høstes, hakkes og ensileres. Her udgør arealet ca. 46.000 ha.
vinterhvede) høstes sidst i juli, når kernerne har en dejagtig konsistens, og størstedelen af blad- og stængelmassen er gulnet. Helsæd af majs høstes først på efteråret – typisk i løbet af september. Her er indholdet af stivelse i majskolberne og dermed
vinterhvede, majs, sojabønner og bomuld. Det kunstvandede areal er blevet stærkt udvidet, men med faldende grundvandsspejl til følge. Historisk har sletten været plaget af tilbagevendende tørke (forår) og oversvømmelser (sommer) og tilsaltning. Det klassiske problem, kapløbet mellem befolkningsvækst og fødevareforsyning
resistens over for betydende epidemiske sygdomme og sorternes dyrkningsegenskaber. For sæsonen 2010-11 var seks sortsblandinger af vårbyg godkendt, for sæsonen 2011-12 fire blandinger af vinterbyg og fire blandinger af vinterhvede. Læs mere i Den Store Danske biologisk systematik
vinterhvede, kålbrok (Plasmodiophora brassicae) i raps og rodbrandsvampe (Phoma betae, Aphanomyces cochlioides mfl.) i bl.a. bederoer angriber rødderne. Andre svampe som bedemeldug (Erysiphe betae) i bederoer og rustsvampe angriber bladene hos flere arter. Den udsædsbårne svamp hvedestinkbrand (Tilletia caries) kan
vinterhvede, især fordi indholdet af protein er højere. Pga. vårhvedes korte og stive strå dyrkes den primært på lave arealer, hvor væksten erfaringsmæssigt bliver kraftig. Det danske areal med vårhvede udgjorde i 2014 16.000 ha. Se også hvede og korn
(Trap Danmark)
vinterhvede, vinterbyg og majs. Strukturudviklingen mod større bedrifter har også været tydelig i kommunen, hvor den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i dag ligger på over 60 ha. Kulturlandskabets udvikling OldtidDe første mennesker i området blev tiltrukket af ressourcer som fisk og vildt