vilde ris
Vilde ris, handelsnavn for søris.
Vilde ris, handelsnavn for søris.
ris, canadisk ris, art i græsfamilien, hvis sorte korn blev indsamlet af nordamerikanske indianere til føde. Den dyrkes nu i mindre omfang og spises blandet med almindelige ris; den sælges oftest i Danmark under navnet vilde ris. Se også ris
vild ris, jagt og fiskeri i området mellem Lake Michigan og Green Bay i det nuværende Wisconsin. Fra midten af 1600-t. blev menominee involveret i pelshandel med franskmændene, og de faste landsbyer blev afløst af mindre, halvbofaste jagtgrupper. En
fortrinsvis af jagt suppleret med fiskeri, lidt majsdyrkning og indsamling af vilde ris. I dag lever ca. 36.000 på 15 reservater i USA fra Montana i vest til Michigan i øst samt 50.000 i Manitoba, Saskatchewan og Ontario i Canada.
vilde arter i Mellemøsten og har været dyrket i flere tusinde år. Majs dyrkes kun i mindre omfang i Danmark, men er sammen med ris, hirse og durra vigtig internationalt. Kornarter er i de fleste kulturer den vigtigste kilde til
ris (Oryza). Kulturplanterne er på den måde blevet nemmere og bedre at dyrke for mennesker end deres vilde stamformer, og samtidig er kulturplanterne blevet mere eller mindre afhængige af at blive sået og høstet for at kunne formere sig og
vilde nytteplanter optræder mellem 5500 og 300 f.Kr., dog i begrænset omfang; der dyrkedes lidt hvede, hirse, bønner og ris. De rige kystressourcer var fortsat af størst betydning. Ca. 300 f.v.t. med Yayoiperioden introduceredes landbruget for alvor med intensiv risdyrkning
ris, Amerika majs, og i Afrika syd for Sahara dyrkedes durra, hirse og flere andre græsarter. Landbrugets opståen og udbredelse Dyrkning af vilde hvede- og bygarter kendes fra områderne omkring floderne Eufrat og Tigris ca. 8000-7000 f.Kr. Omtrent samtidig
vildt og fisk, mens bisque blev brugt om skaldyrsbaserede purésupper, hvor skaller fra dyrene bruges i tilberedningen; de gamle opskrifter er med krebs eller hummer og er jævnet med bouillonkogte ris. Supper i internationalt perspektiv Gammeldags søde supper og vælling
vilde urter og yoghurt er typiske ingredienser i det græske køkken. Karakteristisk er suppen avgolemono med citron og æg. Fisk og kød tilberedes hyppigt grillstegt, blot ledsaget af citron. Grøntsagsretter består ofte af salater, gratiner (fx musaka) og pier i den tynde filodej. Et udbud af mange småretter, mezedes, indleder