vicomte
Vicomte, fransk adelstitel svarende til den engelske viscount.
Vicomte, fransk adelstitel svarende til den engelske viscount.
vicomte de Bonald, 1754-1840, fransk politiker, filosof, forfatter og en forsvarer for det absolutte monarki og for katolicismen. Bonald emigrerede i 1791 til Heidelberg, hvor han skrev hovedværket Théorie du pouvoir politique et religieuse (1796). Bogen blev fordømt af
Vicomte de Foucauld var en fransk antropologisk rejsende og missionær. Efter en militær karriere foretog han i årene 1883-1884 en forskningsrejse til Marokko og gennemgik 1886 en religiøs omvendelse. Fra 1890 levede han først som trappistmunk i Frankrig og
Paul Barras var en ledende politiker under Den Franske Revolution. Han er særlig kendt for sin fremtrædende rolle under Direktoriet, 1795 til 1799, og han var gennem hele Direktorie-tiden en af de fem "direktører", som styrede landet. I sin
er et slot i Nordfrankrig ca. 40 km sydøst for Paris, opført 1655-1661 for Ludvig 14.s finansminister Nicolas Fouquet af Louis Le Vau. Slottet, der er kendt for sin nyskabende plan med bl.a. en central vestibule med bagvedliggende
Vicomtesse, (fr., af vicomte + -esse femininumsendelse), en vicomtes hustru.
vicomte og vicomtesse baron og baronne De lavadelige titler chevalier og écuyer er derimod ikke længere i brug. I Spanien blev adelen genindført i 1948 med titler svarende til de franske. Adelens historie I det ældste Rom udgjorde patricierne en
sit fornemste udtryk i Vaux-le-Vicomte (1656-61) ved Paris og fik sin mest storslåede udformning i Versailles (påbegyndt 1662). Betydningsfulde arbejder er også Chantilly (1663-88), Sceaux (1670-77) og Saint-Germain-en-Laye (den store terrasse, 1669).
Vicomte nær Paris; arkitektur, rumdekoration og have danner dér en helhed i perfekt balance omkring en gennemgående, samlende akse. I slottet i Versailles blev denne anlægstype udvidet til gigantformat, hvorved den minutiøst afvejede ligevægt, der kendetegner periodens bedste arkitektur, blev
Vicomte de Launay sine populære Lettres parisiennes (Pariserbreve, 1836-1848) til dagbladet La Presse, som var grundlagt af hendes ægtefælle, bladmanden Émile de Girardin. Hun udgav allerede som ung et par digtsamlinger, som ikke var på niveau med tidens romantiske