vibrere
Vibrere, (fra lat. vibrare sætte i en sitrende bevægelse, ryste; sitre), bæve; dirre; svinge hurtigt frem og tilbage.
Vibrere, (fra lat. vibrare sætte i en sitrende bevægelse, ryste; sitre), bæve; dirre; svinge hurtigt frem og tilbage.
vibrerer og derved sætter luftsøjlen i svingning. Til denne gruppe hører horn, trompeter, basuner og beslægtede typer. Karakteristisk er, at denne gruppe som oftest er udstyret med et kopformet mundstykke, som læberne vibrerer imod. I fløjter svinger luftsøjlen, når luftstrømmen
vibrere, og denne vibration forårsager så en lydbølge. Nogle muskler kan trække sig sammen så ofte, at de direkte forårsager den vibration, der fører til udsendelse af lyd. Mygs summelyd er fx på 400 Hz (svingninger pr. s) svarende til
vibrerer omkring deres indbyrdes ligevægtsafstand, ganske som atomerne i krystallinske stoffer vibrerer omkring deres plads i det regelmæssige krystalgitter. Da en vis mindste dæmpning som nævnt er uundgåelig i en glasfiber, må signalet forstærkes, hvis lyset skal sendes over lange
Vibrering, (se vibrere), det at vibrere.
vibrerende farvefelter, et forsøg på at udtrykke en metafysisk eller religiøs dimension. Selvom Pollock i sine sidste arbejder vendte tilbage til figurationen, og de Kooning aldrig helt slap menneskefiguren som udgangspunkt for sine malerier, er der i den abstrakte ekspressionisme
vibrerende luft. Denne luft kan enten være omsluttet af et rør eller et kar som i blæseinstrumenter (fx fløjte, klarinet og saxofon) eller være "fri" som i svingtræ, hvor instrumentet sætter luften omkring sig selv i svingninger. Se også musikinstrumenter
Albert Ayler var en amerikansk tenorsaxofonist og orkesterleder. Han var en af de mest særprægede og originale saxofonister i 1960'ernes eksperimenterende jazz. Ayler spillede med en stor vibrerende tone, og hans musik var præget af patos og spirituel inderlighed.
vibreren og bevægelse og et dynamisk samspil mellem naturen og de personer, der fremstilles. Altdorfers virke og værk Albrecht Altdorfer blev i 1505 borger i Regensburg i Bayern, hvor han senere fik en fremtrædende position som stadsbygmester og medlem af
vibrerende modernistisk teater. I vandringsdramaet Till Damaskus (1898, på dansk i 1924) svæver alt og alle i en ubestemmelig halvvirkelighed. Den Ukendte, som er stykkets hovedperson, møder på sin vej Damen, Tiggeren og en serie "Bifigurer og Skygger". Alle er