vertigo
Vertigo, (lat. vertigo, vertiginis omdrejning, svimmelhed, af vertere vende, dreje), svimmelhed.
Vertigo, (lat. vertigo, vertiginis omdrejning, svimmelhed, af vertere vende, dreje), svimmelhed.
Vertigo (1958, En kvinde skygges), som er en studie i kærligheden som fantasi og realitet; når fantasien om den elskede kvinde får kød og blod, viger manden forskrækket tilbage for den "afgrund", der åbner sig. I Hitchcocks univers er svimmelheden
Sindbads 7. rejse) og Taxi Driver (1976). Fra et tiårigt samarbejde med Alfred Hitchcock huskes især det romantiske hovedtema i Vertigo (1958, En kvinde skygges), fandangorytmerne i North by Northwest (1959, Menneskejagt) og de panisk skrigende violiner i Psycho (1960).
Vertigo, Danny Grossman Dance Company og et af Canadas ældste moderne kompagnier, Toronto Dance Theatre fra 1968. Canadisk dans er ofte etnisk inspireret og præsenteres hyppigt som kunstudtryk ved nationale festivaler, hvor der parallelt dyrkes folkelig dans. Landets oprindelige indianske
Vertigo (1958, En kvinde skygges), Billy Wilders Sunset Boulevard (1950), Fred Zinnemanns western High Noon (1952, Sheriffen) samt ungdomsfilm som Nicholas Rays Rebel Without a Cause (1955, Vildt blod). Britisk film havde i 1940 mistet sin væsentligste instruktør, Alfred Hitchcock
Vertigo (1958, En kvinde skygges) og Psycho (1960), samt Stanley Kubricks Paths of Glory (1957, Ærens vej). 1960'erne bragte kun et moderat ungt oprør, en egentlig nybølge slog ikke igennem i amerikansk film. Veteraner som Ford, Hawks og Hitchcock
Vertigo (1958, En kvinde skygges) og med humoristisk tvetydighed i John Fords Two Rode Together (1961, To mand red ud) og Cheyenne Autumn (1964, Indianerne). Stewart fik en Oscar for sin rolle i The Philadelphia Story (1940, Natten før Brylluppet
Pushover (1954, Politiforræderen) og viste karaktertalent i bl.a. The Man With the Golden Arm (1955, Manden med den gyldne arm). Sin betydeligste præstation gav hun i Hitchcocks Vertigo (1958, En kvinde skygges). Blandt hendes senere, få roller er melodramaet Liebestraum (1991).
Vertigo (1994, da. 1995) og The Book of Illusions (2002, da. Illusionernes bog, s.å.). Også romanerne Oracle Night (2003, da. Orakelnat, s.å.) og Brooklyn Follies (2005, da. Brooklyn dårskab, s.å.) udforsker Paul Austers centrale optagethed af tilværelsen
vertigo, forstyrrelse i ligevægtssansen med en illusorisk bevægelsesoplevelse, enten i form af en fornemmelse af, at omgivelserne bevæger sig, eller at man selv bevæger sig. Svimmelhed er som regel ubehagelig, i nogle tilfælde ledsaget af kvalme, opkastning og angst. Karakteristisk