verslinje
Verslinje, se vers.
Verslinje, se vers.
verslinje i eddaversmålene kan have et varierende antal stavelser (2-7), er dróttkvætt stavelsetællende: Hver verslinje har normalt seks stavelser. Verslinjerne i dróttkvætt har desuden indrim, a-linjerne halvrim (skothending), b-linjerne helrim (aðalhending), som i dette linjepar: Eigi leyna
af 20-30 verslinjer med 3-4 stavelser pr. verslinje. Formen brugtes indtil slutningen af 1700-tallet gerne i den lette, såkaldte anakreontiske lyrik, dvs. en digtning om kærlighed, vin og sang. Læs mere i Den Store Danske Anakreon Anakreontikere
Enjambement, (af fr. enjambement, af enjamber skræve over, af jambe ben, it. gamba), overgang af meningen fra en verslinje til den næste, således at de to verslinjer syntaktisk hører sammen.
verslinjen: ”verden er vældig, og verden er vor!” Den verslinje lever klubben stadig op til, for medlemslisten dokumenterer, at verden for deres vedkommende er grænseløs. Selv om masseturismen har ført til, at stort set intet hjørne af kloden ikke har
verslinjer store epos Os Lusíadas ("Portugiserne"), trykt 1572 (da. Camoens's Lusiade, 1828-30), har status af Portugals nationaldigt. Heri tolker han — med udgangspunkt i Vasco da Gamas opdagelse af søvejen til Indien — Portugals historiske mission som den kristne tros
verslinjer, stadigvæk af overskueligt format. Prosavers Af de tre stiliseringer er den rytmiske den primære. Den er så at sige grundbegivenheden. Den bruger prosaens naturlige tryk-, længde- og intonationsforhold til at danne rytmiske buer i fattelige og ofte ens formater
verslinjer for poesi. Andre udtryksformer, herunder billeder, lyd og video, opregnes ikke i normalsider i folkeskolen. På ungdomsuddannelserne skelnes mellem normalsider til tekst, lyrik, afspilning af tekst og elektronisk mediemateriale. En normalside er 2400 enheder, 30 verslinjer lyrik, 3 minutters
verslinjer, der ikke er organiseret i strofer. Oftest svarer en melodistrofe til én verslinje, der evt. tilpasses ved gentagelse af hele linjen eller dele deraf. Både i lyriske og episke tekster dominerer tistavelsesverset. I Vojvodina blander flere forskellige stilarter sig
Versi sciolti, (it., af verso vers, verslinje + sciolto ubundet (bøjningsform af sciogliere løse, løsne)), rimfrie verslinjer, især jamber, anvendt i den ældre italienske digtning.