versemål
(Nordisk Mytologi)
Versemål, se eddadigtning og skjaldedigtning.
(Nordisk Mytologi)
Versemål, se eddadigtning og skjaldedigtning.
Versemål Alle antikke græske digte er skabt på versemål, dvs. faste mønstre af rytmer, som dannes ved at kombinere lange og korte stavelser. På dansk danner vi versemål ved at kombinere trykstærke og tryksvage stavelser. Det versemål, Iliaden er komponeret
Det sotadiske versemål er et antikt versemål, som kan noteres således: – ⌣ – ⌣ | – ⌣ || – ⌣ | – ⌣ – Læs mere i Den Store Danske episke versemål metrik
Elegisk versemål, (se elegisk), versemål med skiftende heksametre og pentametre.
versemål er de metre, hvori Homer, Vergil, Dante, Ariosto, Milton og andre har formet deres fortællende versdigtning (epos). Til et episk versemål stilles der krav om fasthed, smidighed og rummelighed: Det skal have en så veldefineret metrisk struktur, at det
Versemålene samler den græske poesis formale mangefold, selvom tre hovedtyper af gamle sangformer giver hovedsammenhængen. Hvert digt er i forskelligt versemål fra det foregående. I de tre bøger kan nok findes en vekslen i tonefald, som giver en antydet kompositionshelhed
versemål er et tistavelses antikt versemål. På den første plads har den en spondæ eller en trokæ, på den anden og tredie en daktyl; den sidste er en trokæ, dvs. – ⌣ | – ⌣⌣ ⌣ ⌣⌣ ⌣⌣|– ⌣⌣ ⌣⌣ ⌣| – ⌣ | eller – – | – ⌣⌣ ⌣⌣ ⌣|– ⌣⌣ ⌣⌣ ⌣ | – ⌣ |. På græsk og latin kaldes den aristofanicus efter dens
versemål er et antikt versemål, som er opkaldt efter den komiske digter Ferekrates (Pherecrates), der fik opført sine værker i 440’er og 430’erne f.v.t., dvs. han var nogenlunde samtidig med Aristofanes. Under Ferekrates’ navn anføres i de gamle
versemål. Den klassiske metrik opregner 16 forskellige versemål, hvoraf 4-5 var særlig yndede, fx al-Tawil 'det lange', som havde følgende skema: ◡−−/◡−−−/◡−−/◡−◡−// ◡−−/◡−−−/◡−◡̲/◡−◡− Imru al-Qays indleder sin kendteste ode således: Qifa nab/ki min dhikra/habibin/wa-manzili// bi-siqti l/-liwa bayna
versemål med et lignende indhold som de egentlige skjaldedigte; nogle af disse er anonyme (fx Bjarkamál), mens andre tilskrives navngivne skjalde (fx Hákonarmál, af Eyvindr Finnsson skáldaspillir, ca. 915-90). Det vigtigste skjaldeversemål er dróttkvætt (se norrøn kultur (versemål)), hvor