verbal
Verbalet er sætningens centrale led. Det består af et eller flere verber og udtrykker, hvad subjektet er eller gør, fx byggede i drengene byggede en hule. Verbalet kan også være underordnet et andet verbal, jf. infinitiven bygge i de havde
Verbalet er sætningens centrale led. Det består af et eller flere verber og udtrykker, hvad subjektet er eller gør, fx byggede i drengene byggede en hule. Verbalet kan også være underordnet et andet verbal, jf. infinitiven bygge i de havde
verbal hadının çavuğu konens høne kerneled efterstillet genitiv adam için til manden styrelse postposition Arabisk Ledstilling: VSO (verbal – objekt – subjekt) Eksempel Betydning ḍaraba 'īsā mūsā Isa slog Musa verbal subjekt objekt Apurina (Brasilien) Ledstilling: OSV (objekt – subjekt – verbal) Eksempel Betydning
verbal og et subjekt og derudover en række andre led, som hovedsagelig er afhængige af verbalet, der opfattes som det centrale led, hvorom sætningen er dannet. Der findes dog, også i indoeuropæiske sprog som latin og russisk, nominalsætninger uden verbal
verbal kan infinitiven samtidig selv tage objekt: jeg agter at rejse beløbet. Participierne fungerer på lignende måde dels som infinitte verbaler, dels som adjektiver. Der skelnes som nævnt mellem nutids og datids participium. Nutids participium dannes med endelsen -ende, fx
Note verbale, se verbalnote.
Verbal dyspraksi Verbal dyspraksi er kendetegnet ved generelle mundmotoriske vanskeligheder, inkonsistent udtale, langsom talehastighed, dårlig sekventering af sproglyde samt forlængelser og gentagelser af sproglyde. Småbørn med verbal dyspraksi pludrer mindre og med mindre fonetisk variation end andre børn. Verbal dyspraksi
begrænset omfang i egentlige verbale konstruktioner, fx imperativ og visse negative sætninger. Også i de senere sprogtrins mere analytiske struktur bevares sprogets karakteristiske ikke-verbale karakter. Læs videre om skrift i oldtiden Egypten eller læs om Egypten i oldtiden generelt.
verbal, adjektiv eller som substantiv. Som verbal sammen med en form af et hjælpeverbum (être eller avoir) til dannelse af sammensatte tempora: j'ai lu (passé composé (= førnutid)); tu avais lu (plus-que-parfait (= førdatid)), passé antérieur: elle eut lu
verbal, adjektiv eller som substantiv. Som verbal om en handling, der er samtidig med sætningens verbal: Je lui parle, mangeant (jeg taler med ham/hende, samtidig med at jeg spiser). Som verbal sammen med hjælpeverbet aller i présent som udtryk for
verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.” Seksuel chikane handler både om fysiske og verbale