venepumpe
Venepumpe, mekanisme, der fremmer blodets tilbageløb mod hjertet ved at udnytte trykket fra omliggende muskler i arme og ben. Se ben (blodforsyning) og blodkar.
Venepumpe, mekanisme, der fremmer blodets tilbageløb mod hjertet ved at udnytte trykket fra omliggende muskler i arme og ben. Se ben (blodforsyning) og blodkar.
venepumpen. Svigter den, i reglen fordi perforantvenernes klapper er ødelagte, stiger trykket i de overfladiske vener, som efterhånden udvides som åreknuder (varicer). Den drivende kraft i venepumpen er lægmusklernes arbejde. Ved stillestående, opret stilling virker pumpen derfor ikke, og venetrykket
venepumpen formindskes, og det er denne trykstigning, der via endnu ikke helt klarlagte mekanismer medfører sårets udvikling. Et typisk bensår er lokaliseret til ankelområdet på indersiden af benet, og de ofte årelange indledende stadier er karakteriseret ved hævelse, blålig og
venepumpen, og er af særlig betydning for det venøse returløb fra benene, se ben. Arteriovenøse anastomoser er specialiserede kar, der forbinder små arterier med små vener uden om kapillærnettet. De er omgivet af kraftig glat muskulatur, som er under speciel
Muskelvenepumpe, venepumpe, den mekanisme, hvormed tryk på vener fra omgivende arbejdende muskler fremmer blodets returløb til hjertet. Se blodkredsløb, ben og blodkar.
venepumpen (se ben) pga. reduceret muskelaktivitet, fx i forbindelse med sengeleje, operation, knoglebrud og længerevarende fly- eller bilrejser. Trombedannelse forekommer oftest i benenes dybe, indre vener (dyb årebetændelse, dyb venetrombose) og medfører hævelse af benet fra tæer til knæ eller