vendisk
Vendisk er dels en ældre betegnelse for det slaviske sprog sorbisk; dels et uddødt vestslavisk sprog, der blev talt af venderne, også på Lolland, Falster og Møn.
Vendisk er dels en ældre betegnelse for det slaviske sprog sorbisk; dels et uddødt vestslavisk sprog, der blev talt af venderne, også på Lolland, Falster og Møn.
Vendiske Møntforbund, møntaftaler mellem nordtyske hansestæder, bl.a. Hamburg, Lübeck og Wismar, 1379-1569. Byernes mønter skulle have ensartet vægt og lødighed; se også lybsk møntvæsen.
vendiske hansestæder. Hamburg støttede åbent de holstenske grever, mens de øvrige hansestæder i 1423 indgik forbund med Erik for at bevare deres handelsprivilegier i Norden. Konflikten om Slesvig blev henvist til voldgiftsdom af Eriks fætter, den tysk-romerske konge Sigismund
vendiske byer, der især handlede på Norden. De beboede købmandsgårdene på Tyskebryggen i Bergen og førte an i jern- og kobbereksporten over Stockholm. Sildefiskeriet ved Skåne og i Limfjorden førte dem til København, Malmø og Aalborg. De forhandlede tillige Lüneburgsalt
vendisk, jf. stednavne af slavisk oprindelse i tidligere vendisk koloniserede områder af Lolland, Falster og Møn, fx Tillitse 'Tilos folk/land', samt en række forhøjninger ved navn Gorke, af gora 'bjerg' og diminutivsuffikset -ka, dvs. 'lille bjerg, bakke'. Skrift Da det
Henrik (Heinrich) var en slavisk fyrste over abodritterne. Han var søn af Godskalk. Da han far blev dræbt i 1066 flygtede moderen med sønnen Henrik til Danmark, hvor han blev opdraget. Med sin morbrors, kong Erik 1. Ejegods, hjælp generobrede
vendiske kyst (Saxo: Julina piratica). Denne fæstning skal være grundlagt i 900-t. af Harald 1. Blåtand (Svend Aggesen, Saxo) eller høvdingen Palnatoke fra Fyn. Adam af Bremen omtaler den vendiske by Jumne, hvor Harald 1. Blåtand skal være død
vendiske naboer. Han omtales også i nogle kilder som hertug af Danmark; en titel, hvis indhold ikke er helt klart. På dette tidspunkt eksisterede endnu ikke noget hertugdømme Slesvig. Hans tilnavn "Lavard" (der svarer til det engelske "lord", og som
vendiske forbindelser var livlige allerede fra 900-tallet, både i krig og i alliancer, og formodentlig har en betydelig vendisktalende befolkning slået sig ned i det sydlige Danmark i 1000-tallet og er assimileret. Muligvis kan skabelsen af en særlig
Abodritter, obodritter, vestslavisk (vendisk) stamme, boede i middelalderen ved Østersøen i det nuværende Østholsten/Vestmecklenburg. Abodritterne kristnedes først endegyldigt i slutningen af 1100-t.