vaskulær
Vaskulær, (se vasculum), inden for anatomi kar-.
Vaskulær, (se vasculum), inden for anatomi kar-.
vaskulære kambium og korkkambiet (se vækstlag), ligger som cylindre i vævet og giver vækst i tykkelse (tykkelsesvækst). Det vaskulære kambium dannes først og danner celler indefter, der indgår i veddet, og celler udefter, der bliver til sivævet (se phloem). Derved
vaskulære kambium og korkkambiet. Det vaskulære kambium danner nye celler både indad og udad. Indad dannes især vedvæv, xylem, og udad bl.a. det væv, som transporterer sukkerstoffer i planten, phloem. Yderst danner korkkambiet et beskyttende lag af kork. Det er
vaskulære kambium, mellem ved og bark; cellerne i vækstlaget er skrøbelige, og derfor slipper barken og veddet let hinanden. To forskellige vækstlag, de to laterale meristemer, bidrager til tykkelsesvækst. Det ene, det vaskulære kambium, danner indefter ved (xylem) og udefter
vaskulær demens, hjerneblodprop eller hjerneblødning; de to sidstnævnte, der er de hyppigste, sammenfattes under betegnelsen apopleksi. Hvis symptomerne kun består i mindre end et døgn, skyldes det ofte, at en mindre hjerneblodprop er svundet af sig selv (transitorisk cerebral iskæmi
vaskulær demens. Svækkelsen af de intellektuelle evner, personlighedsforandringer, evt. ledsagende legemlig sygdom (fx hjerte- og fysiurgiske sygdomme) vanskeliggør den sociale funktion i eget hjem. Depressioner er relativt hyppigt forekommende hos ældre (2-4 %), men overses ofte eller forveksles med demenstilstande
vaskulære vækstfaktor VEGF-A 165, indsprøjtes direkte i hjertemuskulaturen i tilslutning til hjertekateterisation. Generne optages i muskelcellerne og transporteres ind i deres cellekerne, hvor de aktiveres. Derved påbegyndes en produktion af vækstfaktorer, som det er vist i mindre studier. De
Kardiovaskulær, (gr. kardio- + lat. vaskulær), vedr. hjerte og kar.
vaskulære kambium. Efter start på tykkelsesvækst opstår nye marvstråler fra kambiet, de sekundære marvstråler i modsætning til de oprindelige, der kaldes primære. Marvstråler har betydning for transport af vand, mineraler og kulhydrater mellem veddet og sivævet samt for oplagring af
vaskulære kambium og korkkambiet. Disse vækstlag danner henholdsvis sekundære ledningsvæv, der ofte indeholder mange parenkymceller til oplagring, og kork, der beskytter roden. Stelen er omgivet af parenkymvæv, cortex, hvor der oplagres stivelse i cellernes plastider. Det inderste lag i cortex