varmelære
Varmelære, se termodynamik.
Varmelære, se termodynamik.
varmelære og statistisk mekanik ændrede en stor del af den fysiske kemi fra at være empirisk naturindsigt til at være deduktiv videnskab. Hans arbejde forblev stort set upåskønnet i USA indtil flere år efter hans død, hvorimod flere europæiske videnskabsmænd
varmelære hos Joseph Black, og han blev den første, der bestemte gassers specifikke varmekapacitet (1779) og den specifikke forbrændingsvarme for brint (1788). I 1787 opdagede han sammen med William Cruickshank (d. ca. 1810) grundstoffet strontium. De viste, at der i
varmelæren vedrører de betingelser, under hvilke varme kan omdannes til mekanisk arbejde og omvendt. Dens indhold opsummeres i to hovedsætninger, der kan formuleres som udsagn om, at hverken evighedsmaskiner af 1. eller 2. art kan eksistere. En evighedsmaskine (et perpetuum
varmelære), herunder den statistiske termodynamik på kemiske systemer. Det er i dag også muligt at studere enkeltmolekylers struktur og egenskaber under anvendelse af kvantemekanikken. Denne disciplin vil man normalt betegne kemisk fysik, men der er et vist overlap mellem de
Kalorik, (af lat. calor varme), varmelære.
varmelæren (se termodynamik), hvis udvikling netop de tidlige dampmaskiner gav anledning til. De første køleanlæg stammer fra 1830'erne, og i løbet af 1800-t. kendte man de fleste af de processer, som i dag anvendes til at frembringe lave
varmelære og elektromagnetisme i 1800-tallet.\(\) Matematiske modeller I 1900-tallet har ikke blot mange videnskaber, men også store dele af samfundslivet undergået en matematikbaseret omstilling med øget vægt på anvendelse af matematiske modeller og simuleringer, både ved udformningen af
varmelære, elektricitet og magnetisme, først blev videnskabeliggjort i 1700-tallet eller senere. Se også eksperiment. Mens det naturvidenskabelige verdensbillede omkring 1800 var statisk og ahistorisk, skete der fra ca. 1830 et vigtigt skift i retning mod at opfatte naturen som
varmelæren) havde nået sin endelige udformning i midten af 1800-t. Med baggrund i den newtonske mekaniks succes var det nærliggende at stille det spørgsmål, om også termodynamikkens love kunne udledes ud fra Newtons ligninger, der beskriver, hvorledes partikler bevæger