valmtag
er en tagform, der kan betragtes som et saddeltag, hvor en del af rygningen er afskåret, således at tagflader hælder mod flere end bygningens to sider. Læs mere i Den Store Danske tag
er en tagform, der kan betragtes som et saddeltag, hvor en del af rygningen er afskåret, således at tagflader hælder mod flere end bygningens to sider. Læs mere i Den Store Danske tag
valmtage med sortglaserede tegl. Kirken Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Garnisonskirken afviger orienteringen en del mod syd, da kirken er placeret med længdeaksen parallelt med Sankt Annæ Plads. Den har dermed indgangen mod nordvest. Garnisonskirkens langmure
valmtag, hvorfor tagets rygning er forrykket mod nord i forhold til skibets. Gavlmuren under taget står usmykket. Korets sydlige langmur har under taget to rette led, men er ellers glat over de to rundbuede vinduer. Skibet I skibet har der
den også et romantisk afsnit. Den nuværende hovedbygning er opført 1869-70 som en treetagers bygning i gule mursten. Interessant er teglstensladen med stråtækt valmtag fra 1725. Den landflygtige franske forfatter Rousseau fik i 1762 tilbudt en af havens eremithytter.
valmtag af N.-H. Jardin for udenrigsminister J.H.E. Bernstorff. Den ovale havesal, et fransk træk, afspejler sig i facaden som et halvcirkulært fremspring; midt- og endepartierne er fremhævet med vandrette fugninger, og gårdfacadens midterparti er dekoreret med rektangulære og ovale
Borstel, herregård mellem Hamburg og Lübeck, Tyskland. Hovedbygningen med valmtag og to hjørnebygninger blev påbegyndt efter 1743 og fuldførtes 1751. Borstel er den betydeligste rokokoherregård i Holsten. Indvendig findes sjældne eksempler på vægpaneler og billedskærerarbejder fra 1760.
valmtag. Facadens tre midterste fag, der rummer et stateligt indgangsparti, er ydermere forhøjet med en etage, som afsluttes af en frontispice. På en af ladegårdens bygninger er opsat initialer, våbenskjolde og årstal (1639) fra det gamle porthus. Til Brahesborgs gods
valmtag uden tårn, lig Reformert Kirke i København, opført 1735 med støtte fra kong Christian 6. og dronning Sophie Magdalene, hvis initialer pryder den oprindelige indgangsportal. Allerede i 1719 var den reformerte menighed inviteret til byen. Den eneste egentlige udsmykning
valmtag, men for at skaffe mere plads blev det 1752-53 af J.G. Rosenberg forsynet med et lidt tungt mansardtag. I det indre er navnlig havesalen rigt udsmykket med rokokoornamenter i stuk, udført af C.E. Brenno og Giovanni-Battista Fossati
hovedbygning, der delvis er omgivet af voldgrave fra midten af 1500-t., er et trefløjet barokanlæg med valmtage over et stokværk og kælder. Det blev i det væsentligste opført 1726 for Carl Adolf von Plessen, der havde købt godset 1723.