vagabond
En vagabond er en hjemløs, omstrejfer eller landstryger.
En vagabond er en hjemløs, omstrejfer eller landstryger.
(Symbolleksikon)
Vagabond, symboliserer dels frihed (“den frie fugl”, “landevejsridderen”s ubundethed og antiborgerlige fremfærd), dels fremmedhed, forhutlethed, fattigdom og omflakken, med flasken som eneste ledsager. Livsformen både lokker og skræmmer. Romantisering af landstrygerliv finder sted hos bl.a. Nis Petersen, mens Storm
vagabond til sig, og figuren blev kendt over hele verden som den lille, lidt forfængelige klovn, der evner at finde de poetiske og lyse sider i tilværelsen i selv den sværeste situation. Efter lydfilmens gennembrud var Chaplin stadig i stand
Vagabonde (1910, dansk Lille Vagabond, 1943). Der udgår en frugtbar inspiration, ikke altid uden nostalgi, fra barndomsårene og erindringsbillederne om moderen i La Maison de Claudine (1922, dansk Claudines hjem, 1944). Her som i Sido (1929, dansk 1943) og La
vagabond med hængeskæg og bred opstoppernæse. Han var godmodig og havde et faderligt forhold til den ofte frække Bivogn. Modsat Fyrtårnet spillede Bivognen med umaskeret ansigt. Filmene Deres første film, produceret af Palladium, var Film, Flirt og Forlovelse (1921), der
vagabonder, der findes i moderne velfærdssamfund, er som oftest personer, der selv har valgt deres livsform, fordi de ikke ønsker eller magter at leve efter de normer, som hører til et normalt, fastboende liv. De danske vagabonder udgør en farverig
Vagabonden), 101 Dalmatians (1961, Hund og hund imellem) og The Jungle Book (1967, Junglebogen), men Disney engagerede sig nu i meget andet end tegnefilm, bl.a. realfilm, tv-programmer og især forlystelsesparken Disneyland ved Los Angeles, der åbnede i 1955. Disneyland
vagabonden Kolingen, samles blid og grum humor, kærligheden til det primitive og oprindelige og et forsonende stænk brændevin til den dyrkelse af det overmenneskelige, der var karakteristisk for slutningen af 1800-t. I perioden 1943-59 udgav det danske forlag
vagabonder (1963), der efterfulgtes af en række bøger om klunsere, farende folk, romaer og jødiske flygtninge fra Tyskland. 1965-1972 var han museumsassistent ved Møntergården i Odense. Anders Enevigs hovedværk er Cirkus i Danmark I-III (1981-1982), hvor han
vagabond. De blev udformet med sproglig opfindsomhed og djærv humor. Bogen blev en succes og fik talrige efterlignere, ikke mindst al-Hariri (død 1122), rimprosaens og sprogakrobatikkens uovertrufne mester. Hans Maqamatregnes af mange for det arabiske sprogs skatkammer. Blandt de