vækstpunkt
Vækstpunkt, lille cellegruppe i den yderste spids af stængler og rødder hos planter, se meristem.
Vækstpunkt, lille cellegruppe i den yderste spids af stængler og rødder hos planter, se meristem.
vækstpunkt hos planter, der tjener til vækstskud, blomstring eller vegetativ formering. Knopper kan inddeles i endeknopper og sideknopper (herunder adventivknopper). En endeknop sidder i spidsen af et skud. Den er udviklet fra kimplantens vækstpunkt (kimknoppen) og består af et vækstområde
vækstpunktet opbruges ved anlæggelsen af blomsten. Traditionelt har blomsten og de indbyrdes relationer mellem blomstens dele stor betydning for bedømmelsen af slægtsforhold inden for plantegrupperne. Tal-, symmetri- og sædighedsforhold, blomsterbundens udformning og evt. sammenvoksninger imellem blomstens blade er vigtige bygningstræk
vækstpunkt (meristem) udvikles flere, sammenkædede vækstpunkter. Bånddannelse kan være et etårigt fænomen, idet nogle af de endestillede knopper på et senere tidspunkt kan fortsætte med normal, individuel skudvækst, men kan også være af længere varighed. I nogle tilfælde er bånddannende
vækstpunkt, meristemet, mod mekanisk beskadigelse, når roden vokser nedad mellem jordpartikler. I vækstpunktet er alle celler i stand til at dele sig og derved danne den primære rod. Oven over meristemet, i strækningszonen, strækkes de nydannede celler, og dette bidrager
vækstpunkt) påvirker gametoforen via hormoner, som enten undertrykker vækstzoner i bladhjørnerne eller aktiverer dem til at udvikle sidegrene. Langs stænglen sidder bladene, som er grønne pga. deres indhold af kloroplaster, hvori fotosyntesen finder sted. Bladene er desuden vigtige for plantens
vækstpunkt på knolden. Dette forårsager næsten ingen længdevækst, men der dannes nye blade hvert år. Når disse udvikles, skubbes de ældre blade udad og går til sidst til grunde. Tilsvarende dannes nye rødder fra midten af knoldens underside. Blade og
vækstpunkter; bladene bliver misdannede med brune rande. Calciumtal Jords indhold af ombytteligt calcium, dvs. den del af calciumindholdet, som planter kan optage og udnytte, måles i mg pr. 100 gram jord og kaldes calciumtallet, Cat. 1 Cat-enhed modsvarer 25 kg
finder mitosen hovedsagelig sted i vækstpunkter i spidsen af stængel og rod samt i såkaldte vækstlag, meristem. I blomster foregår meiosen således, at kromosomtallet bliver halveret inden dannelsen af hhv. pollen og kim. Læs mere i Den Store Danske celle
lotusplanter fra Manchuriet har vist sig at være spiredygtige efter 2000 års dvale. Knopdvale udløses af korte dage og/eller lav temperatur. Overvintrende vækstpunkter beskyttes af knopper, som består af tykke knopskæl og hår. Samtidig øges cellernes sukkerindhold, hvorved frostskader undgås.