uvulær
Uvulær, (lat. uvularis, af uvula drøbel), inden for fonetik hørende til drøbelen; drøbeldannet, om lyd, der dannes med drøbelen (fx særlige r-lyd).
Uvulær, (lat. uvularis, af uvula drøbel), inden for fonetik hørende til drøbelen; drøbeldannet, om lyd, der dannes med drøbelen (fx særlige r-lyd).
uvulære ĸ. Vokal- og konsonantlængde blev ligeledes for første gang angivet konsekvent ved accenttegn. Kleinschmidts retskrivning forenede to krav, dels at skrive i overensstemmelse med sprogets lydsystem, dels at skrive ordformerne, således at deres grammatiske og leksikalske oprindelse var synlig
uvulære qāf, der artikuleres længere tilbage i munden. I dialekterne er konsonantlydene færre, og vokallydene er udvidet med /e/ og /o/. Den arabiske skrift Den arabiske skrift stammer oprindelig fra den aramæiske. Det er en kursiv konsonantskrift, der går fra
uvulær hæmmelyd [x]. En standardiseret form af dialekten, som blev skrevet omkring 1200 f.v.t., blev knæsat som norm for al videnskabelig og religiøs litteratur; den gjaldt derefter overalt, hvor kileskriften blev brugt, også i Assyrien. Læs mere i Den Store
det i snæver artikulatorisk forstand. Konsonanter klassificeres primært efter artikulationssted, fx labial, dental, palatal, velær og uvulær, og artikulationsmåde, fx klusil, frikativ, nasal, lateral, r-lyd og approksimant. Sekundært klassificeres de mht. stemthed, aspiration og artikulationsenergi. Se også dansk sprog.
uvulær lukkelyd, som også kendes fra grønlandsk. Også labiovelaren [kw] er ret udbredt. I bl.a. irokesiske og athapaskiske sprog er der ingen bilabiale lukkelyde som [p] og [b]. Grammatik I den ellers rige variation i de grammatiske systemer er visse
uvulære klusiler og vokalharmoni, mens de grammatisk er meget forskellige: Nivkhisk viser ligheder med japansk, mens jukagirisk ligesom de uralske sprog udtrykker negation ved anvendelse af et særligt verbum. Ket er et tonesprog og har som dansk undertiden vokalskifte ved
uvulær frikativ [ʁ], fx råbe, parat, bro, skrive, undre. Kun i enkelte låneord fra engelsk forekommer undertiden tungespids-r [r], fx freak og spray, men ikke i fuldt integrerede lån som trick og stress. Efter de fleste vokaler udtales r
uvulære klusil q, som bl.a. også kendes fra grønlandsk. Ligesom i de fleste andre uralske sprog skelnes der i selkup ikke mellem stemte og ustemte konsonanter. Til gengæld skelnes der mellem palatale og ikke-palatale konsonanter ligesom på det omgivende
Uvular, se uvulær.