utilitarist
Utilitarist, (se utilitarisme), tilhænger af utilitarisme.
Utilitarist, (se utilitarisme), tilhænger af utilitarisme.
utilitarister om, hvilken teori om livskvalitet der er mest plausibel. Nogle utilitarister har fx tilsluttet sig en hedonistisk teori om livskvalitet, mens andre har været fortalere for en præferenceteori for livskvalitet. Historie Utilitarismen vandt stor tilslutning i sidste halvdel af
utilitarister, der begyndte at kombinere demokrati og repræsentation, således James Mill i Essay on Government (1820); men det var frem for nogen Alexis de Tocqueville, der med bogen De la Démocratie en Amérique (1. del 1835, 2. del 1840) banede
utilitarist, fordi han mener, at man bør handle, så det gode fremmes mest muligt. G.E. Moore er på grund af sin konsekvente anvendelse af den begrebsanalytiske metode på filosofi, der formuleres i dagligsproget, og ved sit konsekvente forsvar for sund
utilitarister opfatter epikuræisk lykke som en tilstand af behag eller tilfredsstillelse. Utilitarismen har også haft mange kritikere, fx Marx, der anså den for at være den ideologiske afspejling af borgerskabets udbytning af proletariatet. Udbytningens mål er forøgelse af kapitalen, og
utilitaristen John Stuart Mill for individuel økonomisk konkurrence og var imod, at staten skulle anvende sin beskatningsmagt til at omfordele goder. Ifølge Mill er den mest retfærdige sociale orden den, der resulterer i den største samlede sum af lykke. Mill
utilitarister" og siden ophøjet til dogme i sovjettiden. Belinskijs bratte omsving førte til problematiske domme over bl.a. Aleksandr Pusjkin og især Nikolaj Gogol, som han udnævnte til "den naturlige skoles fader". Men hans analyser var fremdeles inspirerende for både læsere
(Symbolleksikon)
utilitaristen J.S. Mill; dette ideal er indgået i den nordiske velfærdsstatsmodel, hvori der dog også indgår elementer af liberalismens “sin egen lykkes smed”, men nedtonet i forhold til fx USA. Nøgleord i det kompleks, der tilsammen danner en tilnærmelsesvis lykke