de usyrede brøds fest
er i Det Gamle Testamente del af den jødiske påskefest (2. Mosebog, 12,15-18), hvor man fjerner alle brødrester fra det gamle år, inklusive surdejen, og spiser usyret brød, indtil en ny surdej er parat til brug. Læs mere
er i Det Gamle Testamente del af den jødiske påskefest (2. Mosebog, 12,15-18), hvor man fjerner alle brødrester fra det gamle år, inklusive surdejen, og spiser usyret brød, indtil en ny surdej er parat til brug. Læs mere
er en jødisk fest til minde om udgangen af Egypten, den store frelsesbegivenhed i det jødiske folks historie. Festens tema er glæden og taknemmeligheden over befrielsen. Påskeaften fejres i hjemmene med et måltidsritual, som er baseret på den pligt, forældre
Festen går også under navnet matzzot-festen, 'de usyrede brøds fest'. Påskefesten kombinerede fejringen af byghøsten med højtideligholdelsen af de nyfødte kid og lam og omfatter ifølge Det Gamle Testamente bl.a. ofringen af førstegrøden og af de førstefødte dyr. Festens
fester inddeles i mosaiske og eftermosaiske. De mosaiske er omtalt i 3. Mosebog, kap. 23, der indledes med at erindre om den ugentlige sabbat. Der er tre valfartsfester, hvor det på templets tid var en pligt at rejse til Jerusalem. Det er pesah, det usyrede brøds
(Symbolleksikon)
fest, der i jødedommen fejres til minde om udvandringen fra Egypten, 2. Mos. 12, og i kristendommen til minde om Jesu død og opstandelse. I den danske påskefejring indgår også elementer af gamle folketraditioner. Den jødiske påske synes opstået ved en sammensmeltning og historisering af to forårsfester: en for den