urokse
Uroksen er en uddød art af okser. Den er stamform til hovedparten eller alle af de kendte kvægracer. Den var en stor okse; tyrene kunne måle op til 1,8 m over skulderen og havde lange, fremadsvungne horn. Uroksen var
Uroksen er en uddød art af okser. Den er stamform til hovedparten eller alle af de kendte kvægracer. Den var en stor okse; tyrene kunne måle op til 1,8 m over skulderen og havde lange, fremadsvungne horn. Uroksen var
Uroksen (Bos primigenius), der tidligere var vidt udbredt i Europa, uddøde i 1627, da den sidste blev skudt i Polen. Men den er repræsenteret i form af de mange kvægracer, der indgår i husdyrhold verden over. Man skelner mellem det
uroksen, Bos primigenius. Det ældste fund er gjort i Lilleasien og er næsten 6000 år gammelt. I Danmark blev tamkvæget indført med jordbruget og kendes således fra bondestenalderens begyndelse; fundene her er altså kun lidt yngre end de ældste fund
Uroksen fra Vig: Et komplet skelet af en urokse fra jægerstenalderen, ca. 8600 f.v.t. Egtvedpigen: Gravfund af en 16-18-årig kvinde fra bronzealderen, ca. 1370 f.v.t., fundet nær Vejle. Solvognen: Et formentlig religiøst objekt fra bronzealderen, 1300-tallet f.v.t
blev fundet i 1983 i en mose ved Prejlerup i Odsherred. Ved uroksens knogler lå 15 mikrolitter, der dateres til Maglemose-kulturen, ca. 6500 f.v.t. Fundet er udstillet på Høve Museum. Læs mere i Den Store Danske urokse Vig uroksefund
uroksens brystregionen fandtes flintpilespidser, i skulderbladene ses skudhuller, og i ribbenene skudsår med splinter af pilespidser. Dyret må i anskudt tilstand være flygtet ud i en sø. Fundet er udstillet på Nationalmuseet i København. Læs mere i Den Store Danske
urokse. Hunden var det eneste tamdyr. Også i Ertebølle-kulturen var menneskene jægere; desuden spillede fiskeri og indsamling en vigtig rolle, hvilket køkkenmøddinger med muslingeskaller vidner om. Mennesker formåede kun i meget begrænset omfang at påvirke det naturlige plante- og
med bl.a. bjørn, elg, urokse og vildkat. De mange hasselskove dannede fødegrundlag for Maglemose-kulturen. Menneskene levede af jagt, fiskeri og indsamling. De boede på skiftende bopladser med vekslende antal medlemmer, afhængig af byttedyrenes tilstedeværelse. Hunden var det eneste tamdyr.
urokse, hulebjørn og huleløve. Rensdyr, vildhest, bison, leopard og hyæne findes stadig, men ikke i Frankrig. Malerierne har haft betydning i forbindelse med udførelse af ritualer. Indgangen til Chauvetgrotten har siden istiden været lukket af et stenskred, og hulens gulv
dels af mængder af dyr; disse billeder er ca. 18.500 år gamle. De afbildede dyr er vildhest, stenbuk, gemse, urokse, kæmpehjort og løve. Der findes tillige sjældne afbildninger af havdyr som sæl, gejrfugl og fisk samt enestående afbildninger af havgopler.