urnordisk
Urnordisk er det ældste trin af de nordiske sprog. Det er kendt gennem runeindskrifter fra ca. 200-800. Læs mere i Den Store Danske dansk sprog (historie) germanske sprog (slægtskab) runer
Urnordisk er det ældste trin af de nordiske sprog. Det er kendt gennem runeindskrifter fra ca. 200-800. Læs mere i Den Store Danske dansk sprog (historie) germanske sprog (slægtskab) runer
urnordisk. I de ældre indskrifter er de gamle indoeuropæiske stammevokaler bevaret, fx horna 'horn', satido 'satte', (akk.) sunu 'søn'; men i løbet af perioden faldt disse stammevokaler bort, ligesom det allerede var sket i de øvrige germanske sprog. Andre udtaleændringer
urnordisk til nysvensk, omfattende lyd- og formlære, orddannelseslære og syntaks. Peter Skautrup Det danske sprogs historie, 1-5 (1944-1970) Stort anlagt, periodeinddelt skildring fra urnordisk til ca. 1950, inkl. dialekter, med vægt på forholdet mellem samfund og sprog. Niels
urnordisk. Der fandtes otte korte vokaler a e i y u ø ǫ og otte lange vokaler á é í ó ú ý œ æ. Derudover findes spor af et særskilt kort æ (udviklet ved i-omlyd af oprindeligt a
urnordiske form af -ulf: Hariwulafa, Haþuwulafʀ og Haeruwulafiʀ.De sidstnævnte navne er tillige eksempler på allitteration eller bogstavrim, dvs. at navne i slægten begynder med samme konsonant eller med vokal. Fornavne De tidligst kendte navne i Danmark findes i urnordiske
urnordiske fund fra Bornholm, en indskrift på et fragment af en forarbejdet hjortetak, dukkede i 2002 op på bopladsen Sorte Muld ved Ibsker. Der kendes ingen runesten med ældre runer i Danmark, kun i Sverige og Norge. De fleste af
urnordiske sprog. Guldhornene fra Gallehus, det betydeligste danske guldfund fra oldtiden med den længste af de ældre runeindskrifter, gik tabt ved tyveri i 1802. Hornene stammede fra den ældre del af germansk jernalder (ca. 400-550 e.v.t.), som er kendetegnet
urnordisk. Læs om det danske sprogs historie. Dansk sprogpolitik I 2003 nedsatte kulturministeren en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde et oplæg til en dansk sprogpolitik. Baggrunden for dette initiativ har først og fremmest været et ønske om at
urnordiske diftonger, fx stain 'sten', laus 'løs', hoyra 'høre', oftest også kort u-lyd, fx gutniskr 'gotlandsk', stukkr 'stok', þula 'tåle'. Diftongen iu er blevet en triftong, fx hiaul 'hjul', biauþa 'byde', jævnfør svensk bjuda, og flere vokaler er indsnævret
urnordiske sprog- og runeformer. På to lansespidser findes samme navn, hhv. indridset og i højt relief. To andre mandsnavne og "Nithijo gjorde" står på håndtagsbeslag til skjolde. Også et drikkehorn og en dupsko af bronze, et træhåndtag til et ildstål