uran
Uran, grundstof nr. 92; atomtegn U. Uran, der er et af actiniderne, er et sølvhvidt tungmetal. Det er et af de tungeste metaller, der kendes, det er smedeligt, strækbart og lidt blødere end stål, og det er svagt paramagnetisk. I
Uran, grundstof nr. 92; atomtegn U. Uran, der er et af actiniderne, er et sølvhvidt tungmetal. Det er et af de tungeste metaller, der kendes, det er smedeligt, strækbart og lidt blødere end stål, og det er svagt paramagnetisk. I
uran som brændsel. Det er nødvendigt at anvende lavt beriget uran, dvs. uran, der indeholder 3-4% uran-235. Kølekredsløb Fissionsprocesserne producerer varme i brændselsstavene. Vandet strømmer ind i bunden af reaktorkernen og derefter op langs brændselsstavene, som køles samtidig
uran en vigtig rolle. Beriget uran har et større indhold af uran-235 (235U) end naturligt forekommende uran, som består af to isotoper: 0,72% uran-235 og 99,28% uran-238. Beriget uran med et indhold af 235U på
uran består af to radioaktive isotoper, uran-235 og uran-238. Af disse er uran-235-indholdet afgørende for, om en reaktor kan dannes. For 2 mia. år siden var uran-235-koncentrationen i naturligt uran højere (3,1%) end
uran-, bly- eller bismuthkerner udgøre den ene af fusionspartnerne. En anden metode bygger på en trinvis indfangning af neutroner, fx i uran, kombineret med betahenfald, som øger protontallet. Selv fermium med i alt 100 protoner er fremstillet på denne måde
uran-235-kerner. Herved mindskes reaktorens indhold af spalteligt materiale. I reglen indeholder reaktorer dog også uran-238-kerner. Ved neutronindfangning i disse produceres plutonium-239, hvis kerner ligesom uran-235-kernerne er spaltelige, dvs. der produceres nyt spalteligt materiale
Uran består af to isotoper, uran-235 (0,7%) og uran-238 (99,3%), og kun uran-235 kan spaltes. Det er imidlertid muligt ved neutronbestråling af uran-238 og thorium-232 i reaktorer at producere nye spaltelige kerner, plutonium
uran-radium-serien) og 235U (aktiniumserien) og slutter med stabile blyisotoper, hhv. 208Pb, 206Pb og 207Pb. En fjerde serie, neptuniumserien, begynder med 237Np, men den har så kort halveringstid, at den ikke mere findes i naturen. Den samlede energiproduktion fra
Udarmet uran, d.s.s. forarmet uran, se forarmning.
Uran-bly-datering, U,Th-Pb-datering, geologisk dateringsmetode baseret på det radioaktive henfald af uran- og thoriumisotoper (238U, 235U og 232Th) til stabile blyisotoper (206Pb, 207Pb og 208Pb). Metoden kan give oplysninger om alderen på magmatiske bjergarter, tidspunkter for