uradel
Uradelen er den ældste og oprindelige adel, hvis tilhørsforhold til adelstanden ikke er dokumenteret med adelsbreve eller patenter. Læs mere i Den Store Danske adel adelsbrev
Uradelen er den ældste og oprindelige adel, hvis tilhørsforhold til adelstanden ikke er dokumenteret med adelsbreve eller patenter. Læs mere i Den Store Danske adel adelsbrev
uradel. Den kan efter våbenet at dømme være af samme oprindelse som slægten Rosenkrantz og var fremtrædende fra 1400- til 1600-tallet. Den forekom tidligst med Niels Friis (levede 1361), men stamrækken begyndte med Niels Friis (levede 1432 og 1448) til
uradel, der for Bjælkernes vedkommende kan føres tilbage til ridder Peder Munk (nævnt første gang 1333) og for Vinrankernes til Palne Jonsen Munk (nævnt første gang 1307). Munk med tre roser tilhørte ligeledes den nørrejyske uradel og var en linje
uradel (se adelskab). Den franske konge udstedte adelsbreve fra begyndelsen af 1300-tallet, den tysk-romerske kejser fra 1360. I midten af 1300-tallet tildelte den svenske konge adelsbreve (frelsebreve). I Danmark blev udstedelsen af adelsbreve almindelig fra 1420; foruden
uradel, sml. adelsbrev. I Danmark er adelskab personligt eller arveligt i mandslinjen og erhverves ved (ægte) fødsel, adling, naturalisation eller udnævnelse til ranggivende charge. Fra 1671 udnævntes grever og baroner. I 1679 fik rangspersoner personligt adelskab; for 1.-3. rangklasse
uradelen i Bremen. Slægten kan med sikkerhed føres tilbage til Johannes von Bardenfleth (nævnt i 1296). I slutningen af 1600-t. kom medlemmer af slægten til Danmark som officerer. Siden begyndelsen af 1800-t. har slægtens medlemmer været tæt knyttet
uradel. Slægtsnavnet blev brugt fra ca. 1300 og har relation til våbenmærket, et vildsvinehoved. Basse tilhørte højadelen, og de kendte medlemmer opnåede oftest ridderværdighed. Kongelig råd Jakob Basse (d. 1360) nævnes flere gange som garant for Valdemar 4. Atterdag. Hans
uradel. Slægten kan med sikkerhed føres tilbage til Lasse Beck til Førslev (nævnt i 1486). Slægten var oprindelig lavadelig, men gennem godshandler og ægteskabsforbindelser steg dens anseelse og indflydelse. Flere af medlemmerne opnåede væsentlige stillinger i statsadministrationen. Slægtens mandslinje uddøde
uradel. Slægten kan med sikkerhed føres tilbage til 1300-tallet til Johan Bernstorff. Fra ca. 1700 boede den i Hannover. Eggert Detlev Bernstorff (1644-1707) var i 1675 i dansk militærtjeneste, men det var i udenrigspolitisk sammenhæng, at slægten fik
uradel, og med hvis børnebørn slægten nåede til Norge. Særlig i Norge havde slægten stor betydning; bl.a. var Jens Bielke norsk rigskansler, og hans søn Henrik Bielke blev dansk rigsadmiral. Slægten uddøde i mandslinjen i 1800-t. De svenske Bielker