underret
Underret var en betegnelse (1919-79) for en byret uden for København, se domstol.
Underret var en betegnelse (1919-79) for en byret uden for København, se domstol.
Sagfører er i Sagførerloven af 1868 fællesbetegnelse for underrets-, overrets- og højesteretssagførere. I Retsplejeloven af 1916 er sagfører en fællesbetegnelse for dels sagførere ved underret, dels landsretssagførere og højesteretssagførere. Ved en lovændring i 1958 ændredes titlen sagfører til advokat.
Underretssagfører var i Sagførerloven af 1868 en jurist, der havde fået beskikkelse af Justitsministeriet til at give møde for underret. Titlen ændredes ved Retsplejeloven af 1916 til sagfører ved underret og ved en lovændring i 1958 til advokat.
underret. Til behandling af sø- og handelssager oprettedes i 1861 Sø- og Handelsretten i København. Uden for København behandledes tilsvarende sager af den stedlige dommer og to hhv. søkyndige og handelskyndige medlemmer. I 2006 vedtoges den største reform af det
underret i Leeuwarden i Holland i 1973, da en læge fik en betinget dom efter at have givet sin mor en dødelig morfindosis. I en lang periode var udøvelse af aktiv dødshjælp fortsat ikke lovlig, men udøvere blev ikke retsforfulgt
antal auditører, alle med juridisk embedseksamen. Militære straffesager kan udelukkende rejses af auditører. En auditør leder bl.a. undersøgelser i militære straffesager og virker som anklager ved underret og landsret. Generalauditøren fører tilsyn med auditørerne og virker som anklager ved Højesteret.
og den dømmende myndighed. Det førte til, at Kammerrettens forretninger i 1771 blev henlagt til den nyanlagte Hof- og Stadsretten, hvad sager fra København angik, mens sager fra den øvrige del af landet i 1774 henlagdes til den stedlige underret.
underret, som behandler mindre straffesager, små inkassosager samt visse ægteskabssager. Alle straffesager begynder i en magistrates' court, men de alvorligere henvises til egentlig behandling og pådømmelse i Crown Court, som også er appelinstans for strafferetlige afgørelser truffet i magistrates' court
underøvrighed. Terminologien er tydeligt inspireret af retsvæsenets hierarkiske instansfølge: underret, overret, Højesteret. Til overøvrigheden henregnedes stiftamt- og amtmænd, Københavns overpræsident, landsfogeder og landshøvdinge i Grønland og Island samt koloniernes guvernører. Endelig tillagdes magistraterne og Københavns politidirektør også i perioder overøvrighedsfunktioner.
underret. Om betegnelsen "ting" Betegnelsen ting kendes også fra andre lande, især de nordiske, fx Altinget i Island og de norske lagting og fylkesting (se fylke). I 1800-tallet blev ting også betegnelse for de nye demokratiske politiske forsamlinger, i